Indlæg - Dyktekniken

Af Cayenne Ekjordh

Siden slutningen af 80erne har jeg praktiseret en teknik som jeg kalder Dykketeknikken. Overraskende ofte er det lykkedes mig at hjælpe kvinder føde deres børn uden smertelindring. Teknikken har både virket på kvinder som har ønsket at føde uden smertelindring og dem som har ønsket at føde med smertelindring.

Baggrund

Jeg var i San Francisco i 1978 og havde lige taget mig et brusebad i hus med udsigt over havet. Af en eller anden mærkelig grund pustede jeg som en blæsebælg da jeg tørrede mig med håndklædet, hvilket var højst mærkværdigt for en eliteidrætsudøver, som jeg var på det tidspunkt. Hvorfor sådan åndenød? En dyb stilhed fulgte efter en meget pinlig indsigt: Jeg havde holdt været under hele brusebadet, af angst for at få vand i næsen. Først da indså jeg hvor skrækslagen jeg var for at drukne.

Fra sandkorn til Robinson Crusoe

Ved flere tilfælde havde jeg set bodysurfere på standen og følt mig misundelig. Det så helt fantastisk ud. Da jeg passede meget på mit atletiske rygte, ville jeg ikke risikere at dumme mig offentligt. Så en morgen klokken 5, ikke en sjæl så langt øjet rakte, gik jeg ned til ”Stille” havet, for at prøve. Bølgerne var sådan cirka 2-3 meter høje. Nu skulle det ske. Nu stod jeg midt i heksekedlen, så bølgen, begyndte at sprælle med armene. Here We Go!!!...

NEJ! Nej. I aner ikke, jo måske gør i, men jeg anede ikke. På et tiendedelssekund forvandledes min eksistens til næsten ingenting. Fra at have været en menneske forvandledes jeg til et sandkorn på knapt et sekund. Hvilken transformation! Hvilken kraft!

Jeg havde ingen anelse om hvad der var op eller ned. Ingen anelse. Der fandtes ikke noget, absolut ikke noget jeg kunne gøre. Gennem min hjerne for en lynhurtig tanke:

-Gør ikke noget! Følg med, så er der muligvis en chance for at du overlever.

Et sted i mit baghoved vidste jeg hvordan en bølge bevæger sig og den logiske slutsats jeg – sandkornet- tog inde i bølgen var:

-Hvis du ikke gør noget kommer bølgen, kraften i sig selv, at få dig op til overfladen.

Efter en lang evighed skyllede min krop op på stranden. Nu havde jeg forvandlet mig fra et sandkorn til Robinson Cruise. Jeg var en noget omtumlet overlevere.

Transformation

Siden tog det mig 10 år inden jeg forstod hvad jeg havde lært. Pludselig en dag på fødeafdelingen, (jeg havde netop modtaget en førstegangsfødende) sagde det bare SMÆK i hele kroppen. (Sådan er det for mig, når jeg lærer mig noget nyt.) Der gik stærke bølger gennem min krop, forårsaget af en ny tanke som havde lykkedes at komme igennem mine mudrede og kludrede hverdagstanker, og mit intellekt protesterede med det samme: ”Det kan ikke være sandt, det kan ikke være sandt”, samtidigt buldrede tanken igennem min krop. Altid to gange. Tanken som kom var:

Veerne skal betragtes og er af samme betydning for den fødende kvinde, som bølgerne i Stille Havet var for dig den der morgen. Nej skreg mit intellekt, det kan ikke være sandt. Så kom ordene én gang til og bagefter blev der stille...

Jeg testede det, med det samme, på kvinden jeg havde foran mig og det virkede!

Jeg troede selvfølgelig at det var et lykketræf, men i dag 25 år senere ved jeg at det virker og at det ikke var et lykketræf.

Giv efter for naturkræfterne...

Tør vi det? Den her kraft og styrke skræmmer, i de fleste tilfælde, livet af os vesterlændinge. Vi har en kultur som siger at det er os som bestemmer og kontrollerer livet. Men vi har ikke kontrollen.

Styrken, den utæmmelige, upåvirkelige og ubøjelige kraft lever sit eget liv og kræver det. Når vi forsøger at styre, modarbejde, tæmme eller i værste fald stoppe den, så slår den os ihjel. Uden undskyldning. Den eneste chance vi har er at give efter, overgive os til Gud, naturen eller hvad man vælger at kalde den for. I det sekund man stiller spørgsmål, træder man ind i helvede. Det bliver et helvede.

Sid bekvemt

Så til det praktiske: Sid så bekvemt som muligt med fødderne godt placeret i gulvet. Brug gerne en sækkestol som støtte. Meningen er, at du ikke skal behøve nogen kræfter overhovedet for at holde dig opret. Det tager lige så meget energi at føde et barn, som en skovarbejder bruger på en uge, og så kaldes vi det svage køn...

Giv op, Følg med og du overlever

Så til teknikken. Der er to ting du skal gøre når veen begynder og det er: Slap af i knæene og slap af i skuldrene.

Disse to ting skal du gøre fra første sekund og jeg mener første sekund og ikke efter du har haft sammentrækninger i to sekunder. Du skal helst se ud som Klokkeren fra Notra Dame. Derefter gør du ingenting. Total passivitet. I tanken kan du gå ind i veen som en opdagelsesrejsende. Er det varmt, koldt? Svider det? Brænder det? Helt enkelt, hvordan føles det?

Hvis du misser det første sekund kommer hele veen til at gå ad helvede til. Hvis Ingmar Stenmark skulle misse et sekund i starten er hele løbet kørt: Det er det samme med din ve. Det er umuligt at køre ”om kap”. Jeg missede bølgen i San Francisco med måske to sekunder og det var nær blevet min død...

Træning

Du kan begynde at træne allerede under graviditeten når du får plukveer/sammentrækninger. Løb et eller andet sted hen når du får en plukve eller stop umiddelbart op og synk ned i din livmoder. Forskellen er enorm, ifølge min erfaring.

Stilhed, respekt og mod

Den her teknik virker hvis du tør. For det kræver en stor portion mod, eftersom vi har lært at gøre præcis det modsatte. Flygte fra smerten, så hurtigt som muligt. Desuden kræver det en hel del af omgivelserne; nærvære, støtte, stilhed og respekt for det enorme arbejde du præstere, helt stillesiddende.

Tænk om Ingmar Stenmark var tvunget at køre et løb hver femte minut, i 24 timer. Jeg er overbevist om at ingen, absolut ingen skulle have nerver til, at under et løb spørge, tiltale eller på mindste måde kræve Stenmarks opmærksomhed. Alle skulle være respektfuldt stille og støttende, jeg tror ikke engang de ville forstyrre ham i femminutters pauserne.

Ja, ord er ord. Jeg håber at nogen kan tage det til sig, som jeg forsøger at formidle. Jeg ville ønske at jeg kunne få bare en time med hver fødende kvinde, for det er et mirakel hver gang jer ser hun finder teknikken, og jeg bliver lige så lykkelig som hun.


Tak for ordet.

Cayenne Ekjordh

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional