Forberedelse

Der er mange skridt du kan tage, for at forberede dig på en hjemmefødsel. Du kan bl.a. sætte dig grundigt ind i, hvordan en fødsel finder sted. Du kan se videoer, som viser, hvordan en hjemmefødsel foregår. Du kan sørge for, at have alle nødvendige rekvisitter, som skal bruges før, under og efter fødslen. Alt dette kan du finde på disse sider under sektionen “Hvordan foregår hjemmefødsler?”.

Det vigtigste er at du er i tæt kontakt med din læge og jordemoder under hele processen. En god kontakt og forbredelse hjælper til en nemmere fødsel.

Hjemmefødselscafe

Der er mange forskellige tilbud til dig, som ønsker sparring og informationer omkrig hjemmefødsler. Flere hospitaler tilbyder hjælp og vejledning til hjemmefødsler. F.eks. hjemmefødselscafeer, som på

Herlev Hospital, hvor man kan møde jordemodere, som forklarer om hjemmefødslernes forløb. Derudover kan du møde andre kvinder og par, som ligeledes overvejer hjemmefødsler. Aarhus Universitetshospital tilbyder ligeledes hjemmefødselscafeer. Tal med dit hospital om deres ordninger og tilbud.

Farens eller partnerens rolle

Som far eller partner er det afgørende at du også er glad og tryg ved tanken om en hjemmefødsel. Hvis du har tvivl eller er usikker, er det vigtigt at du deler dette med din partner samt læge eller jordemoder i god tid. Hjemmefødselscafeer er også et godt sted at få svar på tvivlsspørgsmål i et forum med andre par i samme situation. Under fødslen er det vigitgt at du som far eller partner, sikrer en nem arbejdsgang for jordemoderen, ved at assistere hende fx ved at hjælpe med at bringe rekvisitter og lignende.