Indlæg - Ude godt - hjemme bedst

Af Lene Sørensen

Hjemmefødsel er kun for urtete-drikkende hippier med farvestrålende tørklæder om hovedet. Dette var en af de fordomme, jeg fik afkræftet, da jeg fulgte to jordemødre i hjemmefødselsordningen i Vestsjællands amt.

Kvinderne i Vestsjællands amt er privilegerede. I hvert fald når det handler om muligheden for at føde i hjemlige omgivelser med en jordemoder, de kender og er trygge ved.
Ordningen er på nuværende tidspunkt den eneste i landet, der vederlagsfrit tilbyder jordemoderhjælp i hjemmet under graviditet, fødsel og barsel.
Ordningen har betydet, at antallet af hjemmefødsler i amtet er fordoblet i løbet af det sidste årti, således at knap 4 % af de gravide i 2004 fødte hjemme.
Tallet er dog stadig meget lille i betragtning af, at 75 % af alle fødsler er "normale" og i princippet kunne forløbe i hjemmet uden problemer. 1

Mit mål med at følge hjemmefødselsjordemødrene var at undersøge, hvad der var afgørende for kvindernes valg af fødested, samt hvilken information, de havde modtaget i graviditeten.
Gennem mine samtaler og interviews med de gravide blev jeg klar over, at der var mange forskellige grunde til, at kvinderne havde valgt at føde hjemme. For nogle var det trygheden ved at føde med en kendt jordemoder, der vægtede højest, mens andre havde decideret angst for hospitaler. Fælles for dem alle var dog, at de følte sig mest afslappede i hjemmet, hvor de kunne bevæge sig rundt, som de havde lyst, og hvor jordemoderen var gæsten og ikke omvendt.

Desværre kunne jeg også konstatere, at langt fra alle de gravide havde fået en saglig og grundig information om muligheden for at føde hjemme. Enkelte af de gravide, som jeg interviewede, havde ligefrem oplevet, at deres praktiserende læge frarådede dem at føde hjemme, selvom der ikke var noget medicinsk grundlag for at anbefale en sygehusfødsel.
En reaktion som denne fra fagfolk er uhensigtsmæssig, eftersom en spørgeundersøgelse viser, at 10-15 % af de gravide overvejer at føde hjemme, men opgiver det, fordi de møder modstand fra manden, lægen eller jordemoderen. 2
En anden grund til, at kun 1 % på landsplan vælger hjemmefødsel kan skyldes, at der eksisterer mange myter og fordomme på området. Jeg vil derfor forsøge at afkræfte de mest sejlivede hypoteser om hjemmefødsel.

Sikkerheden ved hjemmefødsel
"Hvordan tør du dog det?" Dette spørgsmål møder mange af de gravide, når de fortæller omgivelserne, at de planlægger at føde hjemme. I virkeligheden er denne undren og skepsis fra pårørende og evt. fagpersoner blot et udtryk for uvidenhed på området.
Der er lavet mange udenlandske undersøgelser, der sammenligner sikkerheden ved hjemmefødsel med sygehusfødsler. I 1997 publicerede den danske statistiker Ole Olsen en metaanalyse baseret på 6 undersøgelser fra vestlige lande.
Konklusionen var, at det er mindst lige så sikkert for raske kvinder med forventet normal fødsel at føde hjemme som på sygehuset. Undersøgelsen viste desuden, at der blev foretaget signifikant flere indgreb ved de fødsler, som foregik på sygehuset, også når man tog højde for, at der var flere komplicerede graviditeter blandt sygehusfødslerne end blandt hjemmefødslerne.
En af grundene til at hjemmefødsel er et sikkert alternativ til sygehusfødsel er, at jordemoderen overflytter kvinden til sygehuset ved det mindste tegn på, at fødslen ikke udvikler sig normalt. Eftersom jordemoderen er til stede kontinuerligt under hele forløbet, vil hun kunne se faresignalerne i lang tid før situationen bliver akut, og derfor foregår langt de fleste overflytninger også stille og roligt uden panik.

Ikke kun for ressourcestærke kvinder
De gravide jeg mødte i hjemmefødselsordningen, kom fra vidt forskellige miljøer med vidt forskellige baggrunde og årsager til at vælge hjemmefødsel.
Netop det faktum, at jordemoderen er kendt og har tid til at tage en dybere samtale med familien i graviditeten gør ordningen optimal for de "svage" gravide, som har ekstra behov for støtte og vejledning.
Når det er sagt, skal det pointeres, at der også var mange karrierekvinder blandt de gravide. Dette ser jeg som et udtryk for, at en hjemmefødselsordning i virkeligheden passer godt ind i en moderne tankegang, hvor man som borger stiller krav til sundhedsvæsenet og i højere grad ønsker indflydelse på livets store beslutninger og hændelser.

Hjemmefødsel er også for 1.gangsfødende
I 2004 var 20 % af de gravide, som blev tilmeldt hjemmefødselsordningen 1.gangsfødende, heraf fødte størstedelen i hjemmet uden problemer.
Det er en udbredt opfattelse, at man skal have født tidligere for at vælge hjemmefødsel, fordi man så bedre ved, "hvordan man er som fødende".
Får man imidlertid et forløb på sygehuset med mange indgreb ved første fødsel, vil de fleste konkludere, at de ikke egner sig til at føde hjemme, selvom en hjemmefødsel måske ville have ændret udfaldet, fordi der her er den nødvendige ro og tid til at lade kroppen arbejde.

Smertelindring og hjemmefødsel
Årsagen til at mange vælger at føde på sygehuset, kan også skyldes, at mange fejlagtigt tror, at man ikke kan få smertelindring, hvis man vælger at føde hjemme.
Det er korrekt, at man som hjemmefødende fravælger medicinsk smertelindring som Petidin (morfin), lattergas, pudendusblokade og rygmarvsbedøvelse, men jordemoderen har stadig mulighed for at give akupunktur eller anlægge steriltvandspapler under fødslen, ligesom hun medbringer lokalbedøvelse, hvis kvinden skal syes efter fødslen.
Herudover anvendes varmepuder, vand og massage selvfølgelig også til at lindrer smerterne.
Undersøgelser viser desuden, at trygheden ved at være i vante omgivelser samt tilstedeværelsen af en jordemoder kontinuerligt under fødslen nedsætter behovet for smertelindring væsentligt. 3

Fremtiden for hjemmefødslerne
Min pointe er ikke, at alle kvinder i Danmark skal føde hjemme. I de tilfælde, hvor der er komplikationer i graviditeten, og hvor man forventer, at der kan blive behov for indgreb under fødslen, er det naturligvis til alles bedste, at den gravide befinder sig på et sygehus med kompetente speciallæger. Desuden vil der også være nogle, for hvem de hjemlige omgivelser ikke nødvendigvis er en tryghedsskabende faktor i forbindelse med en fødsel.
For de resterende, der er raske og forventer en normal graviditet, og som gerne vil give deres barn en afslappet start på livet, hvor familien er samlet i hjemmet, kan man bare håbe at udviklingen går i retning af flere hjemmefødselsordninger, som den i Vestsjællands amt.
Desværre har tendensen været, at lignende ordninger, som har været oprettet rundt om i landet er blevet nedlagt pga. besparelser.
Dette er senest sket i Fyns amt, til trods for, at Ole Olsen i forbindelse med sin metaanalyse konkluderede, at der var "grundlag for ikke alene at opretholde kvinders ret til eget valg af fødested, men også for at anbefale en udbygning og forbedring af de eksisterende muligheder for hjemmefødsel i Danmark" 4

Fødeplansudvalget i Vestsjællands amt har for nyligt offentliggjort en tilfredshedsundersøgelse, som bl.a. viste, at 50 % af brugerne var utilfredse med den service, de oplevede i amtets jordemoderkonsultationer. Udvalget undersøgte i samme forbindelse familiernes tilfredshed med hjemmefødselsordningen, og her var resultatet ikke til at tage fejl af. Samtlige af de familier, der deltog i undersøgelsen udtrykte stor tilfredshed med ordningen og med hjemmefødselsjordemødrene.
Dette er ikke, som nogen måske ville tolke det, et udtryk for at hjemmefødselsordningens jordemødre er mere kompetente end deres kollegaer på sygehuset. Det er derimod nærmere et udtryk for, at brugernes tilfredshed afhænger af, om der findes optimale rammer for at yde god jordemoderfaglig omsorg.

Kilder:
1 Jordemoder Inge Gilbert underviser ved jordemoderuddannelsen i København
2 Spørgeskemaundersøgelse udført af Ole Olsen, refereret i jyllandsposten 13. oktober 2001
3 Sundhedsstyrelsen "Svangreomsorg" Retningslinier og redegørelse 1998 s. 91
4 "Hjemmefødsel og videnskabelighed" Ole Olsen, Ugeskrift for læger. Årg. 156 nr. 9 (1994) s. 1344-1345


FAKTA OM HJEMMEFØDSEL
  • 1 % af alle danske børn blev født i hjemmet i 2004
  • Der er store geografiske udsving på antallet af hjemmefødsler f.eks. føder 80 % af kvinderne på Læsø hjemme
  • Alle kvinder, der er raske med normal graviditet og som føder til tiden (dvs. efter 37. uge og før 42. uge) kan føde hjemme
  • Det er kvindens ret at vælge hjemmefødsel, og jordemodercenteret kan ikke afvise at deltage ved hjemmefødsel, ligesom kvinden ikke kan overføres til sygehuset mod sin vilje
  • I amter, hvor der ikke er en hjemmefødselsordning, vil kvinden normalt følge en normal konsultation i jordemodercenteret
  • Inden fødslen, typisk i uge 37 vil konsultationsjordemoderen aflægge besøg i hjemmet med henblik på den praktiske planlægning af fødslen
  • Når kvinden går i fødsel, er det ofte en jordemoder i døgnvagt, som sendes ud, således at kontinuiteten sikres bedst muligt
  • Jordemoderen medbringer nødvendigt udstyr til fødslen herunder iltapparat og sug


FAKTA OM HJEMMEFØDSELSORDNINGEN I VESTSJÆLLANDS AMT
  • Hjemmefødselsordningen varetages af 4 privatpraktiserende jordemødre, som arbejder sammen to og to om henholdsvis den nordlige og den sydlige del af amtet.
  • Kvinderne kan når som helst i graviditeten tilmelde sig ordningen
  • I graviditeten lærer familierne begge jordemødre at kende, så de er trygge ved hinanden til fødslen. Jordemødrene aflægger besøg i hjemmet 7-10 gange efter behov. Besøgene varer ca. 1-2 timer.
  • De gravide har altid mulighed for at kontakte jordemoderen telefonisk eller pr. sms, hvis hun har spørgsmål eller er utryg ved noget.
  • Kvinderne har mulighed for at leje fødekar for 200,-
  • Til fødslen kommer jordemoderen, når kvinden ønsker det og bliver i hjemmet til min. 2 timer efter fødslen
  • Hvis kvinden skal overflyttes til sygehuset under fødslen, følger hjemmefødselsjordemoderen med parret ind til sygehuset og bliver ved kvinden til hun har født.
  • I barselsperioden har kvinden ligeledes mulighed for at kontakte jordemoderen pr. telefon og tilbydes desuden et antal besøg i løbet af den første uge (typisk 2-3) hvorefter sundhedsplejersken overtager den primære kontakt.


HJEMMEFØDSELSORDNINGEN I TAL
  • Fra 1994 til 2004 har i alt 699 kvinder været indskrevet i ordningen
  • Heraf fødte 535 i hjemmet
  • 13 % af kvinderne blev overflyttet under fødslen - langt størstedelen pga. manglende fremgang
  • 71 % af kvinderne valgte at føde i vand
  • Alle hjemmefødte børn i ordningens historie har fået apgar >8 efter 5min.*
*Apgar: Fødselspoint til vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen på en skala fra 1-10


HVIS DU VIL VIDE MERE OM HJEMMEFØDSEL

www.hjemmefodsel.dk
Bogen om hjemmefødsel

www.fogf.dk
Foreningen Forældre og fødsel. Bl.a. med en mailgruppe for hjemmefødselsinteresserede

www.netjordemoderen.dk
Information om graviditet, fødsel og barsel herunder hjemmefødsel

www.hosp.dk
Hovedstadens Sygehusfællesskab. Søg efter "Hjemmefødsel"

www.hjemmefoedsel.com
Hjemmefødsel ved privatpraktiserende jordemoder Hanne Willer
 47 7717 04 - Mobil 40 61 60 47

Hjemmefødselsjordemødrene i vestsjællands amt
Hanne Lunøe 59 65 80 51 mobil: 21 43 43 51
Anne Marie Persson 20 11 34 57
Susanne Warming 61 27 41 51
Sabine Von Stamm 26 29 96 96

Jordemødrene i Vestsjællands amts hjemmefødselsordning holder åbent hus i Slagelse jordemodercenter den 1. mandag i hver måned, hvor interesserede kan få information om ordningen og evt. få gode råd af andre, der har prøvet at føde hjemme.

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional