Indlæg - Den bedste start på forældreskab

Af Sarah Kørup Lundsberg, Slagelse

At føde hjemme drejer sig ikke bare om selve fødslen. Valget om hjemmefødsel har også betydning under graviditeten og ikke mindst bagefter. At vælge betyder nemlig at tage et ansvar. Og at tage et valg for at få sit ufødte barn til verden på den bedst tænkelige måde, er at tage det første af en lang række valg, man som forældre må tage. En fødsel er begyndelsen på et enormt ansvar. Vælger man hjemmefødsel, vælger man også at tro på sig selv som forældre. En tro der er fantastisk vigtig i tiden, der kommer.

Da jeg blev gravid, vidste hverken min mand eller jeg noget som helst om børn. Faktisk havde jeg aldrig holdt en baby i mine arme, før jeg fiskede min datter op af fødekarret. Vi havde dog en naiv tro på, at vi, ligesom dyrene, ville vide besked, når først vi stod med vores barn i armene.

Mange kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke ville føde på hospitalet, når nu vi ingenting vidste om børn. På hospitalet ville der være sygeplejersker og mange andre til stede, som ville kunne fortælle os alt muligt, lige fra om vores barn var sulten eller ej til hvordan man giver strømper på. Men ingen skulle komme og bedrevidende vise mig, hvordan jeg gav mit barn strømper på, hvorefter de sikkert ville blive taget af igen, så jeg kunne vise, at jeg havde forstået det. Imens ville den velmenende sygeplejerske stå og kigge mig over skulderen. Nej tak! Jeg skulle nok selv finde ud af det.

Nogle ting ville det måske være rart at have "professionelle" omkring sig til at klare, men hvad så når vi kom hjem og var alene? Hvem skulle vi så spørge? Nej, vi måtte hellere selv fra starten finde ud af vores egen måde at gøre det på. Det var jo ikke sikkert "de professionelle"s måde, var den rigtige for os.

Jeg er i den grad blevet bekræftet i min tro. Min datter er snart et halvt år, og er den gladeste og mest tilfredse, lille baby. Vi kunne SAGTENS finde ud af det. Vi har taget tingene som de kom, og hele tiden troet på os selv som forældre. Det har været en stor udfordring, men vi har lært utrolig meget.

Den første aften kom vi eksempelvis i tanke om, at sådan en baby vidst skulle have ble på. Jordemoderen havde på et tidspunkt havde fortalt os, at nyfødte skal have en gammeldags genbrugsble på, indtil man har sikret sig, at de kan tisse. Det blev klaret med en lyserød hårelastik til at holde sammen på den. Den blev der!

Da hun var en uge gammel, havde vi besøg af vores jordemor. Vi spurgte hende, hvad grunden var til at vores datter ofte så ud som om, hun var ved at kaste op. "Bøvser I hende?" spurgte hun. "Om vi hvad?" Så lærte vi lige, at babyer skal slå en bøvs, når de har spist. Det er vi blevet drillet en del med siden, da det åbenbart er noget alle ved.

Jeg har siden filosoferet en del over det med at starte ud på egen hånd. Jeg har tilmed erfaret flere steder, at rigtig mange nybagte mødre er utrolig usikre på sig selv. De aner simpelthen ikke deres levende råd, hvad enten det gælder mad eller negleklipning. Personligt er jeg overbevist om, at dette dels skyldes hospitalsfødslen og dels barselsgangen. Under alle omstændigheder er det bekymrende, da det er disse forældre, der skal opdrage vores kommende verdensborgere.

"Ekspertløbet" starter - efter min mening - allerede i det øjeblik, man ser to streger på graviditetstesten. Hvor lang tid går der mon gennemsnitligt før den vordende mor har haft lægen i røret? Så går det ellers derudaf med graviditetstjeks, urinprøver, scanning, hjertelyd, graviditetsgener, fødselsforberedelse, ammerådgivning osv. Alt sammen er styret af et større organ (eksperter), som hele tiden "ved bedre". Alle disse prøver, som selvfølgelig er ment godt, minder ikke bare konstant moderen om, at hun ikke har forstand på noget, men også at der kunne være noget galt! Dette giver anledning til den første bekymring. Graviditet bliver nærmest betragtet som en sygdom.

Endelig når vi til fødslen. Den foregår selvfølgelig på hospitalet, hvor eksperterne er. Hvorfor? Er det en sygdom at føde? Her bliver mødrene igen mindet om, at der behøves det større organ (eksperter), for at de kan føde deres barn. De bliver også igen mindet om, at der kunne være noget i vejen. Hvad lavede de ellers på hospitalet? Igen unødig bekymring og umyndiggørelse. (Hvor lang tid går der mon gennemsnitligt fra den vordende mors første ve, til hun har fødegangen i røret?)

Så ankommer moderen til fødegangen. Her bliver hun taget imod af det større organ (eksperterne), som skal foretage hendes fødsel, som hun ikke kan klare selv. Her lægger man igen et ENORMT vigtigt ansvar fra sig. Ansvaret for sit barn. (Eksperterne ved jo bedre.)

På barselsgangen står eksperter klar med deres måde at gøre tingene på, og dette får den nye mor til at føle sig som amatør, der behøver hjælp, for at kunne vide hvordan man passer sit barn. (Men at være begynder er ikke det samme som at være amatør! Vi ved, hvordan man gør! Det ligger i os.)

Efter nogle dage på barselsgangen kommer moderen og barnet endelig hjem. Dette er for rigtig mange fædre første gang de rigtig stifter bekendtskab med deres barn!! Moderen har nu lært "det hele" på hospitalet, og skal nok vise faderen hvordan man gør. Gud nåde og trøste ham, som gør det på en anden måde end den, morderen har lært er den rigtige.

Er dette en god start for en lille, ny familie? Det synes jeg ikke. Jeg synes derimod, at jo mere man fra starten selv finder ud af - sammen i familien - jo bedre bliver man til det. Og jo bedre forældre bliver man vel så?! Man skal være forældre resten af sit liv, og det er (ifølge dem, der har prøvet det) det sværeste man nogensinde skal. Men hvis man fra starten opnår en tro på sig selv, er man godt på vej.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de forældre, der overlader ansvaret under graviditet, fødsel og barsel til de såkaldte eksperter, er de samme forældre, som senere overlader ansvaret til vuggestue, børnehave og skole. Dette er et stort problem i samfundet, som det umiddelbart er svært at finde en løsning på. Men når forældrene fra starten lærer, at de har brug for hjælp af eksperter til alt lige fra graviditetskvalme til bleskift, så kan jeg ikke bebrejde dem, at de tvivler på deres egne evner til at opfylde forældrerollen.

Dette er et af mine hovedargumenter for, at samfundet bør bakke mere op omkring hjemmefødsler og hjemmebarsel. Vis forældrene at de selv kan! Det er tilladt at bruge sin intuition og sin sunde fornuft, og bliver man i tvivl om noget, er der masser af hjælp at hente fra sundhedspersonale og pædagoger, for ikke at nævne internettet og utallige bøger. Men man skal selv opsøge den hjælp man har brug for. Hvad er en mor og en far ellers til for?

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional