Debatforum - Hjemmefødselsordning? - Hjemmefødselsjordemødrene...




   
Skrevet af
Redaktion Send email
22. Jan 2007 kl. 20:19
Denne hjemmeside er gennem debatforumet snart blevet forvandlet til en fanside for jordemødrene i Sjællands Hjemmefødselsordning - nemlig Susanne og Anne. Disse to piger bliver rost til skyerne for deres indsats ved familieforøgelser, og det vil jeg gerne tage udgangspunkt i i dette indlæg.

Hvad er det, der gør Susanne og Anne så fantastiske? Hvad er det, de giver de fødende og deres familier? Er de virkelig "bedre" end andre jordemødre?

Mit spørgsmål er: Hvad er en "god" hjemmefødselsjordemoder? -Eller en god jordemoder i det hele taget? (- Og er der overhovedet forskel på hvad der kendetegner henholdsvis en god hospitalsjordemoder og en god hjemmefødselsjordemoder?)

Her er chancen for at give udtryk for, hvad I har brug for som kommende mor og far - samt at dele jeres erfaringer fra tidligere forløb...


/Redaktionen
Svaret af
Maria Bang, svendborg
23. Jan 2007 kl. 10:03
1.

Hej redaktion.
Jeg har (desværre) ikke født hjemme (endnu), så jeg kan kun udtale mig om hospitals oplevelserne, hvilket står for mig, som to rigtig rgitig dårlige og utrygge oplevelser.

Jeg har begge gange været MEGET langtid om at føde, hvilket har gjort, at jeg har oplevet flere jordemor skift på en fødsel, dette følelses utrykt, du kender ikke den person der kommer ind, og skal være hos dig i den procces der er den største omvældning i dit liv, du har ikke mødt personen før, for man kan jo ikke være sikker på, at den jordemor du har haft under graviditeten, og har talt følelser og oplevelser igemmen med, er på vagt lige den dag du føder. Så den jordemor der kommer ind, kender ikke mine behov og min usikkerhed, og har mange ideer til hvordan det skal gøres, og som ikke altid macher dem, de andre jordemødre havde, de er ofte ikke sat ordenlig ind i hvor langtid man har været i gang, og har på mig virket utålmodige ig irritable, fordi jeg var træt og måske ikke nær så samarbejdsvillig, som jeg var 12 timer tidliger.

Ved begge mine fødsler var der flere fødsler igang, dvs. at jeg for det første kunne høre en der skreg og skreg, hvilket var utrolig fustrerende, jeg kunne ikke koncentrere mig om mine veer, og blev bange. Pga. de mange fødsler var jordemoren der ikke hele tiden, den ene gang var hun væk i 1½time, så der var det op til min mand, at holde øje med hjertelyden, på den der maskine, det virkede ikke særligt betrykkende på min mand eller mig, til sidst var jeg så bange at jeg tiggede om en epidural, for så skulle jeg da ikke bekymre mig om mine veer, også var jeg da ikke i vejen for de travle jordemødre og de mange andre fødende.

Jeg tror at en hf.jordemor er mere rolig, hun har kun den ene fødende hun skal koncentrere sig om, og der er ikke nogen klokker, telefoner eller andre lyde der kan forstyrre hende, og den fødende.
En Hf. jordemor har mødt den fødende under graviditeten (i hvert fald i Vestsjælland) så hun kender den fødende og manden, kender deres behov og ved , hvad den fødende er usikker på, så hun kan hjælp, førend den fødende panikker.

Jeg tror at de to jordemødre i Vestsjællands amt er så roste, fordi at Vestsjælland er et af de få steder, hvor der er en så velfungerende hjemmeføde ordning, mange andre steder eks. Svendborg, kommer der en fra hospitalet, som man nok ikke kender, som ikke kender den fødende og familien, som måske ikke er tryk ved en hjemmefødsel, og derfor skaber en utryk stemning og ubevidst presser den gravide til, at blive overflyttet til hospital.
Derudover risikere den fødende, at skulle komme ind på hospitalet, hvis ikke der er kapacitet til, at der kommer en jordemor ud, det risikerer den fødende ikke i Vestsjælland.

Håber virkeligt, at der snart bliver skabt bedre føde miljøer for de fødende, og en mere stabil hjemmefødselsordning, i de andre danske regioner.

Knus Maria
Svaret af
Bettina Lindegaard, vestsjæland (flinterup) Send email
23. Jan 2007 kl. 16:41
2.

hejsa...

nu har jeg godt nok ikke født endnu...(det er mit første barn) men jeg er tilknyttet susanne og cecilie i vestsjællands fødselsordning...

men jeg tror at det der gør at jeg føler mig så tryk netop med disse 2 jordmødrer... er at de lytter og de tager alle mine små og ubetydelige bekymringer serdeles alvorligt!!!

jeg har ikke haft særligt meget kontakt til andrer jordmødrer... kun en enkelt som jeg ringet til på fødegangen (ringet fordi jeg var bange) og har blev min bekymring nærmest latterlig gjort... det var jo "bare"... og når man føler en masse forandringer med sin krop og har en angst for sit ufødte barn har man virkelig brug for at blive taget alvorligt...

derud over tror jeg at hjemmefødsels ordningen her i vestsjælland giver jordmor og familien mulighed for at komme ind under huden på hinanden... allerede nu hvor jeg enligt kun har haft 2 konsultationer og en del tlf opringninger med mine jordmødrer føler jeg mig i de bedste hænder... og jeg stoler virkeligt på deres kompitancer (staves???)

min veninde er også gravid og har slet ikke "noget forhold" til hendes jordmødrer... det er bare en masse betegnelse for en gruppe... (hun er 34 uger henne)

jeg er sikker på at den trykhed jeg føler vil kunne gøre min fødsel til en glædelig begivenhed

kh
Bettina 26+2
Svaret af
Elin Mortensen, Kalundborg Send email
23. Jan 2007 kl. 19:33
3.

Hjemmeføds.jdm. i Region Sjælland er noget særligt, fordi de lytter, lytter og lytter.

De føler med dig, de involverer sig i hele ens familie, de ønsker virkelig alt det bedste for dig, kommer med løsninger/forslag til div. problemstillinger uden at virke bedrevidende eller anmassende

Det er lige før jeg vil sige de elsker dig, men det er måske så meget igen, men de favner dig i al fald.

Man får virkelig lyst til at føde mange børn, og tage fødslen om og om igen. Og hvor mange kvinder som har født ønsker at tage deres fødsel én gang til? :-)

Jeg kunne blive ved og ved med at skamrose de seje tøser, som står til vores rådighed dag og nat både før og efter fødslen.

Og jeg priser mig lykkelig for at bo i Region Sjælland, som har denne helt unikke ordning!

Tak for sidst jdm., jeg håber, jeg en dag kan overbevise Anders om, at det helt rigtige ville være at få en nr. 4 :-) ...jeg selv, er så småt begyndt at tænke det ville være dejligt!

mange knus og hilsner fra
Elin på Kåstrupvej
Svaret af
Pia, Stenlille, vestsjælland Send email
23. Jan 2007 kl. 20:00
4.

Hej,

Jeg har lagt et indlæg ind under hjemmefødselsordning, hvor jeg beskriver hvad det var for os der var så godt ved at føde hjemme med en kendt jordemoder.

Men hvad der gør lige Anne og Susanne så gode er svært at sige. For mig er det nok fordi de er kommet ind under huden på mig, ind der hvor der ikke har været andre før…

Jeg har tre børn. To af dem er født på Holbæk sygehus. Hver gang, også sidste gang, har jeg gået hos den samme jordemoder igennem graviditeten, som jeg var ganske glad og tilfreds med. Min anden fødsel gik temmelig stærkt, og jeg brugte det meste af sidste graviditet, på at være bange for at føde alle andre steder end der hvor jeg skulle.
Jeg snakkede med min JM om problemet, men hun slog det hen med en lille latter og en bemærkning om, at det jo var tredje gang og at det var en snydefødsel, så den kunne jeg slet ikke regne med. Det kunne jeg ikke brug til noget, og lige meget hvem jeg snakkede med min angst om, så grinede de bare lidt. Lige indtil jeg mødte Anne. Hun kunne godt følge mig. Hun tog mig alvorligt. Hun lyttede til mine tanker og hvad jeg havde at sige. Hun gav mig løsningen på mit problem, nemlig en hjemmefødsel.
Jeg blev så knyttet til Susanne, som jeg skulle føde med hvis det blev ”til tiden”. Susanne kom her hos os, og vi havde nogle rigtig hyggelige stunder sammen. Jeg var meget tryg ved hende og ved Anne, og glædede mig bare så meget til at skulle føde sammen med dem. De gør meget ud af, at det er vores fødsel, at vi får vores ønsker opfyldt. De gør meget ud af at lære vores familie at kende, og at høre om mine tidligere fødsler. De tænker på hvordan vi skal få det hele til at hænge sammen, som en familie bagefter.
Efter min fødsel havde jeg det temmelig skidt psykisk, men Susanne og Anne hjalp mig oven på igen. Og jeg fik at vide at jeg altid kunne ringe eller maile. For som Anne sagde, ”så er vi jo ikke døde vel?!”

Og så er der lige den lille ting, at Susanne formåede, at få mig til at føle, at den eneste grund til at hun stod op om morgenen, var for, at tage ud og føde med os. Lidt godt gået, syns jeg :o)

Så de er specielle for mig, fordi de har medvirket til at give mig den fedeste fødselsoplevelse nogensinde! De havde plads og rum hele tiden til min familie og mig.

Det værste ved det hele er at de ikke kan puttes ned i lommen og ligge der resten af ens liv. Det værste er at fødslen og hele det skønne forløb forinden har en ende. Jeg kunne godt ønske mig at være evighedsgravid, så den skønne tid med de dejlige quinder aldrig havde en ende. Men sådan er det hvist ikke.

Jeg kan følge dig Elin, man får lyst til flere. (Det havde jeg nu alligevel)

He og knus fra Pia
Svaret af
Louise Aaen, Græsted Send email
24. Jan 2007 kl. 10:59
5.

jeg har to hospitalsfødsler bag mig, hvilke jeg på ingen måde synes var utrygge oplevelser, selvom vi tilbragte meget af fødslen alene.

jeg havde jo min mand hos mig, som var den person, der "trængte ind under huden på mig", spurgte ind til hvad jeg havde brug for, trøstede mig og opmuntrede mig, så jeg kunne koncentrere mig om min opgave: at komme igennem veerne.

En fødsel er for mig en intim oplevelse og opgave mellem mig og min mand. Jm's opgave er den tekniske del: har barnet det godt under strabadserne, hun har det kølige overblik over situationen: nu er vi kommet så langt, nu skal du gøre sådan og sådan. Hun leder fødslens gang, (næst efter naturen selvfølgelig) og er garant for at barnet trækker vejret, har reaktionsevnerne i orden, giver indsprøjtning efter fødslen

Jeg føler intet behov for at føde med en kendt jm, jeg stoler på en hvilken som helst jm's erfaringer og uddannelse og evner til at omgås mennesker.

En god jm er en guide eller coach med en nødvendig teknisk viden. Det er dejligt, hvis hun også er en god menneskekender med en god situationsfornemmelse. En fødsel er jo en ekstrem sensibel situation for en kvinde, der oplever smerte som hun aldrig har prøvet det før.

Jeg glæder mig til min første hjemmefødsel sammen med min mand og med en vagthavende jordmoder i baghånden som sikkehed for, at der ikke går noget galt.

tanker fra Louise
Svaret af
Sarah K. Lundsberg, Fyn Send email
1. Mar 2007 kl. 14:43
6.

Hej,

Jeg vil også gerne give mit biddrag.

Jeg er for så vidt enig med Louise i, at en jordemoders job er den tekniske del. Hun skal sikre, at barnet kommer sikkert til verden. Men for at dette (i mine øjne) kan ske, er hun nødt til også at have menneskelige kompetencer. Hun skal kunne få moderen til netop at føle, hun som jordemoder har styr på det og har overblik over situationen. Så kan moderen føle sig tryg, og det er uden tvivl det aller, aller vigtigste. Derfor er det vigtigt, at hun formår at "komme lidt ind under huden" på kvinden, så hun kan fornemme, hvad hun har brug for. Selvfølgelig er dette også faderens job, men han har normalt ikke nær så stor erfaring med fødsler som jordemoderen!

Jeg tror, det der gør Susanne og Anne gode jordemødre er, at de har TID. De lærer den fødende at kende længe inden fødslen, og UNDER fødslen er de til stede hele forløbet, og pisker ikke rundt mellem 3-4 meget forskellige fødende. De har altså roen og tiden til at vide hvad de skal give - og hvilke faglige kompetencer de skal hive frem!

Den gravide når således også at komme til at stole på jordemoderen. Det er sværere, hvis det er en jordemoder man først møder midt under fødslen, hvor man lige har et par andre ting at tænke på. Derfor er man bare meget, meget tryg ved at have Susanne og Anne ved sin side under fødslen.

Når det så er sagt, tror jeg det er vigtigt for en god jordemoder at kunne tilsidesætte sig selv, og se hvordan der er brug for hende. Vil den fødende overhovedet have råd? Skal hun ikke bare klare det her selv? Har man født fire børn hjemme, tror jeg ikke, man har brug for en jordmoder der står og blander sig. Jordemoderen må kunne være til stede på den fødendes præmissser. Og dette er Susanne og Anne bare fantastisk gode til!

En sidste vigtig kompetence jeg bare må nævne er RO. Til maj skal jeg føde hjemme for anden gang, men denne gang desværre UDEN Susanne og Anne - men med en fremmed jordemoder fra Svendborg Sygehus. Min største frygt i den forbindelse er, at der træder en jordmoder ind som kører i højeste gear, og fuldstændig delægger MIN vigtige indre ro. Det er så vigtigt og så beroligende for den fødende at jordemoderen har en smittende ro over sig. Stresser jordemoderen bare lidt gør alle andre det automatisk også! Her er der topkarakterer til Susanne og Anne igen! Måske ER de bare skide gode?!

Så er det selvfølgelig i denne branche ligesom i alle andre. Der er fagligt mere eller mindre kompetente jordemødre. Men kan man få lov til at lære sin jordemoder at kende inden fødslen, kan man jo se om man stoler på hende, og om man ellers harmonerer med hende. For det er selvfølgelig også vigtigt. Så en fagligt kompetent jordemoder, der er rolig, og som man harmonerer med og HAR LÆRT AT KENDE, det må konkluderes at være mit billede af en dygtig jordemoder. Hjemme så vel som på fødegangen.


Med håb om "kendt-jordemoder-ordninger" i fremtiden!

/Sarah
Svaret af
Karen Karlebjerg Broholm, Haslev
8. Mar 2007 kl. 11:05
7.

Jeg kan kun erklære mig enig i de ovenstående indlæg, som fremhæver den unikke indlevelse og omsorg, man kan nyde godt af som bruger af hjemmefødselsordningen i Vestsjællands Amt. Men derudover er der også ogle mere "hard-core" argumenter for en hjemmefødselsordning med specialiserede jordemødre.

Det er en lidt anden arbejdssituation for jordemoderen, og det er måske ikke alle jordemødre, der er lige trygge ved at skulle ud til en hjemmefødsel. De risikovurderinger, som skal laves inden og under fødslen ser anderledes ud, fordi der jo naturligvis er en transporttid at tage hensyn til, hvis tingene ikke går som de skal. Det var en ekstra tryghed for mig at vide, at den person, som kom hjem til mig, ikke bare var jordemoder, men at det rent faktisk er en specialist i hjemmefødsler, én, som brænder for opgaven.

I forbindelse med vores fødsler (jeg er gidt med en kvinde, og vi har begge født hjemme) har vi været ude for både en omvisitering kort tid inden fødsel, og en overflytning umiddelbart efter. Når man er derude, hvor nakkehårene begynder at rejse sig på begge forældre, mærker man virkelig den ekstra tryghed det giver, at éns jordemoder har solid hjemmefødselserfaring.




   

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional