Beretninger - Planlagt hjemmefødsel

Af Anja Hansen


Mandag d. 2. maj - termin…..og stadig intet er sket…jeg var ellers overbevist om at jeg ville føde før tid, men ak det lille myr har bestemt sig for noget andet, og jeg der troede at det var mig, der havde bukserne på herhjemme. *s*
jeg har givet mentalt slip for længe siden og jeg er mere end klar!

Min søster og jeg, besluttede at gå en tur på café og talte om at det måske var sidste gang i lang tid …uden børn! Jeg havde det godt nok lidt, hvordan skal jeg beskrive det..hmmm…pudsigt, men tænkte at det nok bare var min mave der var i uorden, blandet med en god portion rastløshed!

Om eftermiddagen tog jeg med hjem til min søster. Hun fik besøg af en veninde og jeg fik Mark til at komme forbi og hente mig efter arbejde. Det var rigtig hyggeligt og alt imens den pudsige fornemmelse tog til, spurgte jeg ind til hvordan det havde føltes for søs og veninde at have veer????
- altså bare sådan et rent hypotetisk spørgsmål. *s*
Mark kom ved 18 tiden, og fik en øl sammen med søsters mand, alt imens jeg sad og fik fornemmelsen af at baby måske alligevel havde i tankerne at komme ud inden længe, det var i hvert fald nogle højst besynderlige plukkebølger…(plukkeveer)!

Om aftenen prøvede vi sådan mest for sjov at tage tid på dem….de var ikke regelmæssige….hmmmm

Kl. ca 03 om natten begyndte jeg at vågne ved de såkaldte plukkebølger….tog igen tid på dem, men de var stadig ikke regelmæssige…..så jeg prøvede at sove lidt mere. Zzzzzzzz…..zz.. kl 04 var jeg ikke længere i tvivl….det var rigtige bølger (veer) og nu var der 4 min. Imellem. Jeg tog tid ca en halv time og satte mig så op i sengen….vækkede mark og konstaterede at jeg nok mente jeg havde lyst til at gå i bad! - I BAD? Mark undrede sig vist, fortumlet af søvn. Jeg blev siddende i skrædderstilling.. alt imens jeg sad der mærkede jeg en skurende fornemmelse i mit bækken…. Tænk jeg var i gang med min fødsel, det var næsten ikke til at tro… jeg glædede mig som et lille barn og havde mest lyst til bare at klappe i mine små hænder af begejstring! Mark vågnede lidt mere af søvnens rus og jeg tror at det gik op for ham at det var nu. I hvert fald ville han med ned på sofaen og ligge, hvis jeg gik ned og i bad.

Badet var skønt, det varme vand på lænden var vidunderligt.

Jeg kunne slet ikke lade være at smile og jeg kunne heller ikke finde ro, jeg var så spændt…kl. ca 05:30 ringede jeg til JM. Hun blev glad på mine vegne og meldte at hun ville pakke tasken og sætte kurs mod Holbæk.

Mens vi venter på hende, hygger mark og jeg os i køkkenet. Jeg tør boller op, jeg har bagt i forvejen, Mark har sat musik på og er gået i gang med at gøre de forskellige ting klar. Jeg ligger ind over køkkenbordet når bølgerne (veerne) kommer, det er en rar stilling at stå i og det er ekstra rart når mark gør brug af anæstesihandsken på min lænd. (gnider følelsesløshed ind med hans hånd)
Kl.06:00/ 06: 30 ankommer JM og hun undersøger mig. Hovedet står fast men højt. Jeg får klyx efter eget ønske og jeg kan høre JM og mark hygge sludre i køkkenet, jeg kan høre hun fortæller Mark at det ser fint ud. *s*

Jeg sender hende hjem igen. Jeg oplever fuld kontrol over situationen og jeg styrer mine bølger uden besvær med vejrtrækning.
Mens vi lader tingene gå sin gang, kører Mark på tanken og henter chokolade til JM, Jeg smsér at det er nu og taler i tlf. med Michala som jeg har lovet det…hun er næsten lige så spændt som jeg…og dog…måske næsten mere..hihi…Jeg er en tur i haven, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. - årets smukkeste dag hidtil siger de i fjernsynet!

Bølgerne er taget til i styrke og jeg tilbringer det meste af tiden på sofaen. Jeg har fundet ud af at det er rigtig rart at bruge ballonteknikken (vejrtrækning) alt imens jeg har hænderne foran ansigtet. Det gør ikke ondt, det er snarere en fantastisk intens fornemmelse! - det er stadig rart når Mark kommer med den varme klud og lægger den på lænden når bølgerne er der.
Kl. ca 11:00 ringer jeg igen til JM, som netop ville have ringet til mig, da hun syntes der var ved at være gået lang tid! Mark går i gang med at fylde fødekaret

Hun ankommer kl 11:15
11:43 god hjertelyd - det er lidt spøjst at man stadig mærker alle de skønne puf og spark fra baby undervejs….Jeg fortæller baby at nu er den på vej ud til os og at vi glæder os til at se den.
Min mor ringer…. Jeg snakker lidt med hende og "bilder" hende, så ind at jeg bliver nødt til at løbe…for jeg er ved at bage boller!!! *LOL* - hun skal ikke vide hendes barnebarn er på vej endnu og det er svært at snakke og koncentrere sig om bølgerne samtidig….
12:15 er jeg 6 cm åben og kl. 13:00 går jeg i fødekaret for 1. gang. SKØØØØØNT… tænk en gang hvor vidunderligt det kan være at gå i bad! Jeg slapper godt af i vandet, der uden tvivl virker lindrende og beroligende på min krop. Mark finder vores store hypnosebog frem og læser fars samtale med baby højt, alt imens jeg går i selvhypnose. Det er faktisk tæt på at være noget af det smukkeste jeg har oplevet sammen med mark.



Vi laver en masse sjov med, at babyen må se nøjere efter exit-skiltet og jeg drikker cola med isterninger af sugerør, alt imens JM holder en blomst i baggrunden, der skal gøre det ud for en palme, mens Mark tager billeder.

Kl. 13:45 står jeg op af karet for at få gang i bølgerne igen, da de er aftaget en del under mit ophold i karet. Det er som om min krop selv tager de pauser den har brug for.. for dernæst at klø på igen. og jeg lader den gøre sit arbejde og flyder med. Jeg motiverer mig selv og stiller positive forslag undervejs. (gir f.eks. bølgerne karakterer sammen med mark og stiler efter endnu at forbedre dem…)

Kl. 15:26 er der stadig god hjertelyd, bølgerne er stærke og der er ikke meget pause imellem….det er som om de ikke rigtig vil slippe igen efter at de har toppet. JM undersøger mig og jeg er nu 9 cm åben. Hovedet står stadig højt i bækken indgang - "ridder på symfysen".
Jeg går i karet igen…. Samme effekt som tidligere og jeg vælger endnu engang at stå op for at sætte skub i tingene. JM prøver med akupunktur for at få bølgerne til at tage til i styrke så jeg kan nå til den fase der er før pressebølgerne. Jeg spiser druesukker til jeg er ved at kaste op, da sukkeret skulle kunne sætte gang i bølgerne også….men lige meget hjælper det. Hovedet står stadig højt og bølgerne vil ikke tage til i styrke.

JM beslutter at tage vandet kl. ca 19. Der er masser af fostervand og det er klart. Jeg er atter på sofaen. - tænk jeg havde slet ikke regnet med at jeg ville bruge den under fødslen, jeg havde jo taget liggestolen ind , fordi den kunne hæves i hovedgærdet.

Baby har imidlertidigt bestemt sig for at blive stående oven på symfyseknoglen og nu da vandet ikke fungerer som stødpude længere, er de positive oplevelser ved at ebbe ud. Jeg er overbevist om at baby ikke selv kan komme ud…- det kan jeg bare mærke..det føles helt forkert!….og vi beslutter at det er på tide at tage på hospitalet. Jeg føler at valget er mit og jeg er tilfreds med beslutningen. Herefter får jeg mange smerter og jeg kan ikke længere styre bølgerne med vejrtrækning. Jeg må indrømme at turen i ambulancen er den længste køretur i mit liv, selvom jeg bor 5 min fra hospitalet.

Min fødsel ender med et akut kejsersnit i fuld narkose og min dejlige pige, malou bliver født, fin og velskabt og med højeste apgarscore, kl 21:37

Det viser sig at Malou har lagt sig som stjernekigger og som om det ikke var nok også
lå i en stilling, der hedder høj lige stand, denne gør det umuligt for barnet at trænge ned i bækkenet og Malou ville altså aldrig være kommet ud på normal vis. (1%børn ligger sådan) Et sådan fødselsforløb vil normalt være langt og meget smertefuldt….
- Sådan vil jeg dog på ingen måde beskrive min fødsel, jeg vil bruge ord som skøn, intens, fantastisk og under fuld kontrol.
Jeg ved at hypnosen virkede for mig, min indstilling og min graviditet var positiv og jeg tænker tilbage på de godt 17 timer med "bølger", hjemme, som fantastiske og uden smerter…vi synes, mark og jeg, på trods af en dårlig oplevelse på hospitalet, det akutte kejsersnit og at det desværre ikke blev den hjemmefødsel vi havde drømt om, at det var smukt.

2 mdr efter fødslen så vi vores fødselsvideo og jeg udbrød …
" neiii hvor jeg glæder mig til at have veer igen!!!….."

(- men så vil jeg også have lov at føde selv, endnu engang der hjemme!)


jeg kan slet ikke forestille mig at vælge hospitalsfødsel……..var bare super glad for hele forløbet. Den tætte kontakt til min JM i mit eget private hjem og roen og trygheden ved fødslen… gjorde det til en meget naturlig og smuk oplevelse.

Vi vælger helt sikkert hjemmefødsel igen!

- Anja




Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional