Beretninger - Saras fødsel d.30.marts 2006

Af Lene Kruse, Ballerup

Onsdag d. 29 marts stod jeg op som jeg plejer kl. 645 for at få Kasper og
Mathias i skole. Jeg havde igen plukkeveer, dog lidt værre end jeg plejede
og blødte lidt. Jeg troede ikke rigtig på noget, da jeg havde haft det sådan
de sidste 3-4 uger.

Om formiddagen kom Pernille og Mia på 16 dage og drak kaffe. Det blev til 5
timers tøsesnak alt i mens jeg syntes der begyndte at være lidt system i
plukkeveerne ca. 12 min. i mellem.

Kasper og Mathias kom hjem fra gymnasium og skole hhv. kl. 12 og kl.14. Vi
hyggede og lavede lektier i mens jeg holdt øje med uret. Ingen af de andre
bemærkede det, vi bare snakkede og grinede.

Kl.ca. 1430 ringede jeg til din far og spurgte hvornår han og Lasse kom
hjem, jeg fortalte hvordan jeg havde det og at jeg nu troede på det blev til
noget denne gang. Far hentede Lasse og de kom hjem kl. 16. Jeg ringede til
Sabine og sagde at hun skulle være klar til en fødsel i løbet af aftenen
eller natten. Vi blev enige om at hun skulle komme kl 20, når Mille og
Mikkel var lagt i seng. De var lige kommer hjem fra Lalandia.

Vi gik ned og handlede, ikke særlig sjovt at måtte stoppe midt i ISO og lave
vejtrækningsøvelse. Aldrig har jeg læst så mange varedeklarationer. Hjemme
igen blev vi enige om at bestille pizza. Kl. 18 ringede vi til Julie som
også ville komme kl. 20, hun blev vældig glad over at kunne nå at være med
til fødslen, da hun skulle rejse til England næste eftermiddag.

Efter maden ringede jeg til fødegangen og sagde de skulle forberede sig på
en hjemmefødsel i løbet at aftenen eller natten. Der var nu 8 min. i mellem
veerne og de varede ca. 1½ min.. Jeg blev spurgt om jeg ville have en
jordemoder hjem nu, hvilket jeg takkede nej til, da jeg havde det godt og
var helt tryg ved at din far og brødre var hjemme samt at Sabine og Julie
var på vej. Jordemoderen sagde så at der ikke var noget at lave og hun var
på vej hjem, så hun ville da godt lige komme og undersøge mig så vi kunne se
hvor langt jeg var i forløbet. Det fik hun så lov til. Derefter ringede jeg
til din mormor og fortalte at nu begyndte der at ske noget. I mellemtiden
var Julie og Sabine ankommet. Sabine skulle aflaste din far og tage billeder
og Julie skulle hygge om Lasse. Kasper og Mathias havde fra starten sagt at
de i hvert fald ikke ville være hjemme og de var derfor hhv. i klub og hos
en veninde. Kasper var alligevel kommet i tvivl og kom hjem efter ca. to
timer, for som han sagde det var jo lidt spændende og ikke noget man fik lov
at opleve hver dag. Mathias kom hjem kl. 22.

Kl. 20 kom jdm. Kirsten medbringende jdm. Taske, ilt og sug. Hun undersøgte
mig. Øv hvor nedslående, samme status som ved de sidste 3-4 jdm. Besøg, dog
var livmoder halsen udslettet men jeg var kun 1½ cm åben og hindeblæren
meget spændt og veer med 7 min. interval. Efter en kop kaffe tog hun af sted
igen med besked om at ringe når veerne gjorde ondt.

Herefter var det som en familie hyggeaften. Jeg sad i stolen og arbejdede
med mine veer, mens jeg nød den helt fantastiske stemning og rolige
afslappende atmosfære. Der blev set tv, spillet spil, læst ugeblade, pc’en
blev gjort klar så vi kunne lægge billeder ind med det samme og de sidste
ting til fødslen blev gjort klar.

Ved 22 tiden blev veerne mere regelmæssige, siger Mathias, og bider mere.
Jeg går rundt og passer mig selv, mens jeg nyder at høre familien inde i
stuen. Alle er nu kommet hjem så vi er 7 mennesker i min 3-vær. lejlighed.
Omkring midnat kommer der lyd på mine veer som nu er med 3-4 min. interval
og varer 2-3 min. Kasper render efter mig med sin mobil og ta’r tid på
veerne, holder mig i hånden og spørger om der er noget han kan gøre. Jeg får
allerede nu trang til at presse ( fik senere at vide at det var den meget
spændte hindeblære der fyldte dybt nede i skeden). Din far ringede til
fødegangen kl. 1.10 og kl. 1.40 kom jdm. Anne. Hun undersøgte mig og sagde 2
cm, men var dog helt sikker på jeg ville føde inden hun havde fri kl. 7.
I en time går og står jeg og arbejder med mine veer i men Sabine giver mig
massage. Drengene er gået i seng med besked om at ville vækkes kl.4. Mathias
er gået ind i fars lejlighed, da han synes det var meget hårdt at se sin mor
have så ondt. Veerne bider rigtigt meget nu og kommer væltende, et par gange
kniber jeg en tåre. Jeg får masser af ros, som giver gode kræfter. I de
meget korte ve pauser har jeg overskud til at snakke og grine og fortælle
hvor forskellige ting ligger.

Kl. 2.40 bliver jeg undersøgt igen. Denne gang siger Anne 4 cm. Jubi, jeg
ved jo godt de første 5 cm er de værste. Der er stadig 3-4 min mellem mine
veer og hindeblære meget spændt. Anne siger at når vandet går vil det gå i
en skylle. Hun spørger om jeg vil et ha et varmt bad. Sabine går med mig
bad. Far er nervøs for om vasken falder ned, da den gir når jeg tager fat
under veerne. Badet er dejligt men jeg kan kun holde det ud i små ti min.
Sabine tørrer mig og giver mig lidt tøj på og veerne vælter ind over mig. Så
overtager far massagen og Anne kommer med dejlige kolde klude for jeg sveder
så vandet driver af mig. Efter en halv time får jeg en ve der ikke rigtig
vil stoppe igen fordi jeg spænder så meget. Anne siger jeg skal ind og ligge
lidt og slappe af i sengen over sækkestolen. Hun vil så undersøge mig og
prikke hul på hinden. PÅ vej ind i stuen er jeg ved at falde, da jeg
fejlbedømmer afstanden til stolen jeg griber ud efter. Far og Sabine når
heldigvis at gribe mig og holde mig under veen. Anne har lagt sækkestolen
klar og jeg kommer op og ligge på alle fire henover den. Det er rigtig skønt
og afslappende, jeg hører dog Anne sige at det vist alligevel ikke var en
god ide, da der kom pause i mine veer. Pludselig får jeg pressetrang og Anne
undersøger mig og spørger om drengene skal være med, for nu er der altså et
barn på vej. Jeg åbnede mig 6 cm på en time, så tror da pokker det gjorde
ondt. Sabine og Julie får travlt med at vække Kasper og Lasse og ringe efter
Mathias. Far bliver hos mig, sidder så han både kan se og nusse mig. Anne
foreslår at Julie står i døren til stuen så drengene, efter eget valg, ikke
kan se mig der ligger med rumpen lige i vejret. Hun fortæller hele tiden
hvor langt jeg er og hvor meget hun kan se. Sabine tager billeder af heler
fødslen. Kl. 4.04 presser jeg, får to presseveer, kl. 4.10 går vandet, men
kun i sengen og kl. 4.12 kommer barnet. Det har navlestrengen om halsen og
siger ikke noget. Anne lægger barnet på sengen så jeg kan få vendt mig om,
far ser det er en pige, jeg rejser mig op på knæene og løfter det ene ben og
med tårer i øjnene og udbryder det er en lille pige, ligesom vi ønskede os.
En lille Sara. Jeg får vendt mig om og lægger mig til rette. Drengene kommer
ind til os og Sabine og Julie trækker sig ud i gangen. Meget betænksomt.
Anne gnubber hende længe, hun grynter lidt og bliver lagt på min mave. Jeg
synes ikke hun siger nok og afleverer hende tilbage og siger til Anne at hun
skal få hende til at sige noget mere. Hun tager Sara, gnubber hende lidt
mere, puster hende i ansigtet, tager fat om nakke og føder og folder hende
sammen tre gange og endelig skriger Sara. Anne fortæller at hun lige
overvejede om der skulle bruges ilt og sug. Nu ligger Sara igen på mit
bryst, sutter og kigger på mig med sine store mørke øjne. Jeg må lige spørge
de andre om de nu er helt sikre på det er en pige. Og det er de. Far klipper
navlestrengen over, mens drengene og Julie ser på og Sabine tager billeder.
Kl. 4.20 fødes moderkagen og jeg bliver undersøgt. Ikke den mindste lille
rift og kun lidt blødning. Jeg får lidt tøj på og hjulpet over i stolen,
hvor jeg bliver plantet med baby og et varmt tæppe, for nu ryster jeg af
kulde. Julie og Anne rydder op, Kasper henter champagne og laver morgenbakke
med boller, kaffe, te og flag. Sara beundres og vi ser billeder fra fødslen.
Anne synes de er gode vil gerne bruge dem til fødselsforberedelse.
Efter morgenmaden bliver Sara undersøgt, målt til 52 cm og vejet 3440gr og
ellers tip top. Vi sender besked rundt til familien. Sabine kører klokken
halv seks, Anne kl. 6.16 og far kører Julie hjem, drengene går i seng og så
sidder jeg helt alene med min skønne fantastiske datter og tænker på nattens
oplevelse.

Velkommen til verden Sara

Da vi på 5. dage var til blod- og høreprøve snakkede vi lige med Anne. Hun
fortalte at Sara ikke trak vejret og hjertelyden var dykket, fordi mine veer
gik i stå i 5-6 min lige før jeg skulle presse. Hun havde da også tænkt
shit, det her er bare ikke det rigtigt sted at være og havde overvejet om vi
skulle ringe efter en ambulance. Det blev jo heldigvis ikke nødvendigt. Jeg
tror på at det var Annes ro og mange års erfaring der gjorde at det helt
alligevel endte godt så hurtigt. Det var noget jeg tænkte meget over de
første par dage, så jeg var rigtig glad for lige at snakke med Anne.
Vi aftaler at lave en cd med billederne fra fødslen som kan bruges til
fødselsforberedelse og forældreaften.
De første to dage gik med rigtigt mange gæster, vi kom først i seng fredag
morgen kl.3 og heldigvis kom der så ingen i weekenden. Sara var vågen to
timer af gangen og sov 5-6 timer af gangen. Mælken løb til lørdag, Sara
tager godt fat. Efterveerne har været så modbydelige, faktiske værre end
veer, ikke engang panodil kunne hjælpe og samtidig fik jeg migræne.
Efterveerne stoppede heldigvis mandag.
Om mandagen havde vi sundhedsplejerske, hun syntes Sara var tiptop og havde
taget 100 g på.



Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional