Beretninger - Sådan kom du til verden

Af anonym

6 dage over tid, havde jeg endelig accepteret at du selv ville bestemme hvornår du ville til verden, og alle mine gå- og svømmeture ikke hjalp. Det havde sneet om natten, så jeg ville ud at kælke med din storesøster, inden sneen regnede væk som alle de andre dage. Vi lokkede din far med ud, og vi kælkede ned ad vejen mod søen. Storesøster blev hurtig træt af det og vendte om inden vi var nået ned til søen, så det blev en kort tur.

Da vi kom hjem var jeg træt og lagde mig på sofaen, og jeg begyndte så småt at mærke lidt smerte hen over lænden som så ofte før. Da var kl. 16.30. Jeg lå en times tid og begyndte så småt at tage tid imellem, da det kom rimelig regelmæssigt. Der var dog kun et par minutter imellem, og jeg syntes ikke det gjorde nok ondt til andet, end det måtte være falsk alarm.

Vi spiste kl. 17.30, og jeg fik lidt mere ondt, men med 5-7 min imellem. Din far nævnte noget om fødsel og jeg kunne ikke lade være med at sige, det måske blev i dag, selv om jeg vidste, at din far så ikke ville kunne holde sig i ro. Vi pakkede en taske til din storesøster, og din far fandt fødselsmanualen frem. Jeg ringede til min veninde der skulle passe Storesøster, og din far fandt karret frem og lovede at det var ok, hvis det ikke blev til noget alligevel.

Han begyndte at fylde karret ca. 18.15 og afleverede Storesøster. I mellemtiden var mine smerter taget til og jeg ringede til jordmoderen 2. gang kl. ca. 18.40, og sagde at hun godt måtte komme.

Jordmoderen ankom kl. 19.10, og jeg lå på sengen i mørke og prøvede på at slappe af og tænke gode tanker under veerne. Jeg havde en ve da hun kom ind af døren, så jeg ventede med at hilse, hvilket jeg ikke havde gjort hvis det var en fremmed jordmoder. I mellemtiden havde din far travlt med karre. Han fyldte elkedel og fire gryder, for at få varmt vand.

Jeg blev undersøgt og var 5 cm åben. Jeg fik lavement, og så begyndte det at gøre rigtig ondt. Det var dog stadig ikke så slemt som første fødsel, og jeg bevarede roen, hvilket jeg tror, var med til at det ikke føltes så slemt. Jeg vil sige at jeg havde næsten ligeså ondt som da vi kørte på hospitalet under første fødsel, hvilket var 3-4 timer før jeg fødte. Nu var det så heldigvis kun 1 time til, men det vidste jeg ikke og jeg forventede hele tiden det ville blive værre.

Jeg kom i karret kl. 20.00 og fik presseveer kl. 20.10. Jeg gispede, da det føltes som om du ville komme under første presseve, og jeg troede, jeg var ved at sprænge. Efter 4 presseveer med gispen, pressede jeg lidt, og ud kom du. Du havde den ene hånd med ud langs hovedet og navlesnoren 1 ½ gang rundt om halsen. Det var dog kun jordmoderen der så dette, så det fortalte hun dagen efter.

Jeg fik dig op på brystet, og der sad vi et kvarters tid, hvorefter jeg fødte moderkagen. De første par min. var vi alle lettet og sad bare og kikkede på dig, hvorefter vi kom i tanke om at vi ikke vidste hvad køn du var. Jeg vendte dig om, og du var en lille pige, som vi havde gættet på.

Det første jeg sagde, da du var født var "det gik da let", forstået sådan at det var forfærdeligt. Men jeg havde ventet det kom til at gøre meget mere ondt, og at du måske blev født ved 22.00 tiden.

Efter moderkagen var født, kom du op til din far, og jeg blev lige skyllet under bruseren. Så lagde vi os ellers ind i sengen. Du blev lagt på min mave og du havde lidt svært ved at få ved brystet, men det lykkedes efter en del forsøg. Et par timer efter vaskede Far dig, og du blev vejet og målt.

Jordmoderen kørte kl. 23.00, og din far begyndte at tømme karret. Jeg gav dig tøj på og tog voksdugen af sengen, og så puttede vi os sammen. I mellemtiden havde vi selvfølgelig ringet til den nærmeste familie.



Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional