Beretninger - En mormors beretning

Af Jonna Nielsen, Falster (fødslen foregik i Ringsted)



En helt enestående oplevelse!

Jeg er lige blevet mormor til en lille dreng, som blev født hjemme.

Først vil jeg pointere, at jeg egentlig var meget modstander af hjemmefødsel, da jeg er en af dem, der mener, vi har et velfungerende sygehusvæsen i Danmark.

Men min datter, Rikke, havde fået den ide, at hun ville føde hjemme. Hun spurgte om jeg ville være med til fødslen, så der var en til at tage sig af det praktiske og tage billeder under og efter fødslen. Det ville jeg naturligvis gerne, men jeg gjorde et stort nummer ud af at fortælle, at jeg ikke forstod, at hun ville føde hjemme, men jeg talte for døve øre, så hjemmefødsel blev det…

Det var en rolig, travl og meget tryg oplevelse! Fødslen startede med at vandet gik. Jordemoder Anne kom og sagde at alt var som det skulle være, så Rikkes mand og jeg måtte i gang med at fylde vand i fødekarret, rive og koge ingefær, så alt var klar når veerne for alvor tog fat.

Da veerne for alvor tog fat, sad Anne på sengen og roste og opmuntrede Rikke under hele forløbet jeg stod ved siden af, og vred ingefær klude op til den store mave.

Til alles store overraskelse, gik der kun en time, så havde Rikke åbnet sig helt og blev sendt i fødekaret. Efter 4 presseveer var barnet født, og Rikke satte sig i vandet med den lille ny i favnen. Efter nogen tid, klippede Rikkes mand navlestrengen. Bagefter blev Rikke og den lille, Frode, undersøgt. Alting forgik i fuldkommen ro, en virkelig god oplevelse!

Efter denne oplevelse, kan jeg varmt anbefale hjemmefødsel.



Kærlig hilsen og god fødsel

Jonna, mormor for anden gang



Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional