Beretninger - Vincent

Af Tine S. Larsen, Odense

Vincent kunne ikke vente på jordemoder, han ville ud!

Min termin var 3/12 2006, det var min anden fødsel og jeg glædede mig vildt, for jeg havde valgt at føde hjemme denne gang. Min kæreste Jonas, min mor og datter, Olivia på 8 år skulle være med til fødslen.

Jeg var 7 dage over tiden, da jeg er i brugsen og handle med min mor ved en 13-tiden, da jeg føler at det ikke længere plukveer, men rigtige veer. De kom med små 5 min. Imellem. Jeg sagde dog ikke noget til min mor, jeg ville lige være helt sikker først. Så hun kører hjem og jeg fortæller min kæreste, at jeg tror, at fødslen er i gang. På det efterfølgende toilet bliver jeg helt sikker, for jeg bløder og nøjagtig sådan startede min første fødsel også.

Så jeg får min datter hjem fra farmor og farfar, hun mente også, at nu havde hun ventet længe nok på lillebror, fik min mor til vende bilen og komme igen. Veerne kom stadig med 4-5 min.´s interval, men var på ingen måde slemme.

Så da min mor og Olivia er kommet, pakker vi os godt ind og går en lang tur i området, imens min kæreste begynder at fylde det udlånte fødekar fra Svendborg fødegang.

Gåturen fik også sat mere gang i veerne, så da vi kommer tilbage ved 15-tiden, beslutter vi os for, at få jordemoder til at komme, hun havde jo en times transporttid hjem til os. Veerne var der kun 2-3min. imellem og nu kunne jeg ikke længere benægte, at de jo gjorde lidt ondt.

Jordemoder og jordemoderstuderende ankommer ca. kl.16.15 med en kæmpe kuffert med masse spændende ting, syntes Olivia. Jordemoderen undersøger mig og fortæller mig, at hun rent faktisk IKKE tror, at jeg er i fødsel. Fordi jeg var kun 2cm. åben og selvom mine veer var med 2-3min.´s interval, så mente hun, at jeg var for glad og smertefri til, at jeg var ved at føde. Hun var endda inde på, at det kunne tiltagende plukveer på grund af gåturen.

Det var en ret nedslående besked, da min kæreste og mor havde fået puttet 350liter varmt vand i fødekaret. Og min datter og kæreste blev rent faktisk meget skuffede, da de glædede sig så meget. Jeg blev selv ret forundret, da jeg var overbevist om, at jeg altså var ved at føde.

Så klokken 17.20 tog jordemoder og den studerende af sted igen, fordi hvis det nu alligevel var, fordi jeg var i fødsel, så var der minimum 8 timer til jeg ville få presseveer, mente jordemoderen.

Så vi blev alle sammen enige, at de ligeså godt kunne køre igen og så måtte jeg ringe, hvis tingene udviklede sig. Hun instruerede dog min kæreste i navlestrengs-klipning, fordi jeg fødte hurtigt første gang, så helt sikker i sin sag var hun ikke. De lod også kæmpe kufferten stå, så den ikke skulle pakkes to gange.

Jeg fik ordre på IKKE, at gå i fødekaret, da det varme vand kunne stoppe det hele, hvis fødslen altså var i gang?

Jeg vil også lige sige, at jeg havde ikke særlig vilde smerter, i hvert fald ikke forhold til første gang. Dengang fik jeg både lattergas, petidin og pudendus-blokade, men denne gang koncentrerede jeg virkelig også om vejrtrækningen.

Min mor lavede aftensmad til os ved 18.30 tiden, en klar fordel ved hjemmefødsel for mand og børn.

Olivia og jeg lå og så tegnefilm til omkring 19tiden, hvor jeg syntes smerterne begynder, at blive voldsomme. Så min kæreste ringer denne gang til Svendborg fødegang, da jeg ikke ville, fordi jeg mente, at det var pinligt at ringe allerede igen. Der var jo knap gået 2 timer, siden de var kørt.

Men heldigvis, at han gjorde det.

Jeg går på toilettet under hans samtale med dem og finder ud, at jeg bløder en del. Ved 19.30tiden får jeg min mor til putte varmt vand i karet igen, fordi nu var jeg ret ligeglad med jordemoderens formaning om ikke, at gå op i varmt vand.

Fordi min vejrtrækning blev gispende i stedet for dyb under veerne og jeg følte virkelig, at de trykkede nedad nu. Så jeg stiger med min mor og kærestes hjælp op i fødekaret kl. 20 og der får vi alle noget af et chok. Fordi jeg kan mærke fosterhinden, (mit vand var stadig ikke gået) buler ud af mig og baby ligger lige inde på den anden side.

Og der var ingen jordemoder kommet endnu. Jeg panik´ede faktisk og får mig gispet igennem to presseveer uden at presse, imens jeg tænker; at hvis jordemoder ikke er nået at komme, ja, så kan Falck jo heller ikke nå det.

Men så siger min dejlige kæreste; husk nu, at jordemoderen har sagt, at hvis det går så stærkt, så er der ikke noget i vejen!

Så pressede jeg alt, hvad den kunne trække, samtidigt med jeg skreg så højt, at selv naboerne må have hørt mig og Vincent kom næsten som skudt ud en kanon ud i vandet, og min kæreste måtte gribe ham nede i vandet kl.20.10. Han fik ham viklet rundt om mit ben og jeg fik vores helt blå dejlige søn op brystet. Jeg fik taget slimet ud af hans mund og så skiftede han farve til lyserød.

Og så gik den nybagte far og mormor i panik, fordi hvad skulle de gøre nu.

Midt i al forvirringen tog Olivia et billede af Vincent og jeg i fødekaret, som er det eneste billede fra umiddelbart efter fødslen, så den nybagte storesøster bevarede overblikket i den dramatiske situation.

Imens der blev ringet til fødegang og viderestillet til jordemoderen, som var på vej. Som i det samme nu trillede ind i vores indkørsel og kommer ind og siger; Hej, det kan I ikke være bekendt, det er kun anden gang på 10år, jeg kommer for sent og hvem skal klippe navlestreng? Og den jordemoderstuderende kom halsende på cykel fra Odense fødegang, men også for sent.

Så Vincent på 3100g og 48cm blev født 2 timer og 45min efter den første jordemoder, som var her sagde, at jeg nok ikke var i fødsel.

Det må man jo så nok sige, at dét var jeg.

Men det var en SUPER GOD oplevelse at føde hjemme og skal jeg have flere børn, ja så bliver det også hjemmefødsler!

Tine 29år




Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional