Beretninger - Hjemmefødselsberetning

Af Nina Hoffmann, Sjælland

Hjemmefødselsberetning

Forberedelser

At føde er noget stort, men også noget helt naturligt. Men efter at have oplevet en veninde føde på hospitalet ønskede jeg en mere afslappet fødsel. Selvfølgelig var det uheldigt at min veninde var den første af i alt fem fødende kvinder den aften. Men hektisk og ligefrem ubehagelig var oplevelsen. Derudover har jeg en veninde, der er jordemoder, som nøgtern kunne fortælle om hjemmefødsler. Og derefter var beslutningen ikke så svær. Dog ønskede jeg ikke at føde hjemme, hvis min mand ikke var med på ideén. Men han var åben og var tryg, hvis jeg var tryg ved det - det var jo mig der skulle føde. Så sådan blev det.


At føde hjemme indebærer nogle ting. F.eks skal man selv have håndklæder, afdækning osv. klar. Selve jordemoder tingene kommer jordemoderen med. Men alt andet skal man selv stå for. Har man ikke badekar, kan et fødekar lejes. Dette havde vi dog fravalgt - det sagde mig ikke rigtig noget at skulle føde i vand. Personligt havde jeg lånt "bogen" om hjemmefødsler (der findes vist kun den ene). Men jeg skulle senere finde ud af at der er stor forskel på amterne - mere om dette senere.

Så der kun 6 uger igen!



En fødselsberetning

Da vandet gik

Lørdag morgen d. 18. juni vågnede jeg kl. 04.30 ved at jeg skulle tisse. Dette er der jo intet unormal i når der er tre dage til man har termin. Så jeg gik stille og roligt ud og fik tisset, for at slentre tilbage i seng. Men da jeg lagde mig rendte der lidt vådt ned af låret. Først tænkte jeg hvor pinligt det var at jeg ikke havde tisset færdig. Men da jeg sad ude på toilettet igen og det blev ved med at rende var det at det gik op for mig at vandet nok var gået.

Så ind i soveværelset igen for at vække Michael og fortælle ham nyheden. Han konstaterede at kl. var 04.35 og spurgte om jeg havde ondt. Men jeg syntes ikke jeg kunne mærke noget. Så Michael troede at han kunne sove videre, men NEJ - Han kunne godt se at det ikke skulle være sådan. Så vi lå stille og roligt og kiggede i bøgerne, for at se detaljerne vedr. "når vandet går". Men man skulle kun forblive liggende hvis hovedet ikke var faldet ned i bækkenet - og det var det. Så vi blev enige om at tage et bad og fik taget billeder af maven. Da vi havde planlagt at føde hjemme, havde vi fået besked på at ringe til sygehuset, når der begyndte at komme tegn. Så kl. 05.30 ringede vi for at fortælle at vandet var gået. Men den kære jordemoder mente at jeg ikke havde tisset færdig, da jeg ikke syntes det sivede og til trods for at jeg flere gange sagde at så havde jeg tisset mere i anden omgang end første omgang. Så vi fik besked på at ringe om en time.

En time senere...

Lige pludselig fik jeg veer. De rullede ind - der nåede kun lige at blive ro fra den foregående ve før end den næste kom. Så jeg fik ringet for at fortælle at jeg nu var ret sikker på at det var vandet der var gået. Jeg fik også sagt at jeg skulle føde hjemme. Jordemoderen var meget sød og havde tid til at vente på jeg lige trak vejret igennem en ve. Hun fik så fortalt at de var mit i vagtskifte og at hvis hun sendte en jordemoder ud nu, så ville hun kun nå at være der i et kvarter, så om jeg kunne vente.... Jeg sagde at jeg ville prøve og ellers måtte jeg jo ringe igen. Hun fortalte at de ville være ved os kl. 07.30. Så om 50 min. ville de være her.

Ventetiden

Veerne blev ved med at komme og jeg har siden hen hørt at når veerne kommer hurtigt så reagerer kroppen tit med at kaste op - så det gjorde jeg. Jeg havde dog altid en ren balje at kaste op i - Tak Michael. Klokken blev 07.30, men ingen jordemødre (Der ville også komme en studerende med). Da klokken blev 07.40 måtte jeg sande at hvis ikke jeg skulle gå i panik, men være i stand til at lade kroppen gøre hvad den gør bedst og blot koncentrere mig om min vejrtrækning, så skulle jordemødre stå her inden for få minutter. Michael ringede til sygehuset, men i samme øjeblik kom jordemoderen og den studerende.

Så kom de...

Efter at Michael havde taget imod dem og de havde præsenteret sig kom de hen til mig. De nævnte deres navne, snakkede noget om at der er nok en der arbejder for sagen og en dejlig solskinsdag at føde på. Den studerende satte sig ned ved siden af mig - jeg lå på alle fire - og begyndte stille og roligt at snakke til mig. Jeg fik præsenteret mig selv og fortalt at det var gået fint indtil videre, men at jeg nok lige skulle ind i den gode rytme igen, da jeg havde brug for dem for 10 minutter siden, sådan som det var aftalen. Jeg kom ind i en god vejrtrækning og kom op at gå lidt rundt. De spurgte om det var okay at de ikke undersøgte mig. Jeg fik fat i at det var noget med at når vandet er gået, så er der infektionsfare og så skal jeg have født inden for en bestemt tid og det er svært at sige med førstegangsfødende. Jeg havde det helt fint med dette, da jeg ikke havde behov for at høre at jeg kun var en eller to cencimeter åben.

Klokken 08.30

Det syntes som om jeg kun lige var kommet op at gå lidt rundt og havde vugget lidt med bækkenet mens jeg lænte mig ved bordet, da den studerende spurgte om smerten havde rykket sig om bagtil. Da jeg egentlig ikke havde fokuseret på smerten, men på min vejrtrækning måtte jeg lige omstille mig for at mærke hvor smerten sad. Dette havde hun måske ret i. Så hun spurgte om hun ikke lige måtte undersøge mig, for jeg var også begyndt at trække vejret på en lidt anden måde!!!!!!

Undersøgelsen

Det eneste problem med dette var at jeg skulle ligge på ryggen og dette var så absolut den mest ubehagelige stilling. Men jeg kom da op at ligge på madrassen - som vi havde placeret på repoet under trappen (vores stueplan og stuen er let forskudt, således at den studerende kunne stå i stuen og have mig liggende på repoet, således at hendes arbejdsstilling var optimal). Her kunne hun så konstatere at jeg var 10 cm åben og dermed fuld udslettet som det hedder. Så næste gang jeg fik en ve skulle jeg bare presse. Hun spurgte om jeg ønskede at føde liggende, hvilket jeg absolut ikke gjorde. Bla. fordi det var for mig død ubehageligt at ligge på ryggen, men så er det faktisk også den mest uhensigtsmæssige fødestilling for kvinden. Man har ikke tyngden med sig og presset på mellemkødet er størst i denne stilling. Hun spurgte om jeg havde lyst til at føde stående og dette var i fuld overenstemmelse med min forestilling om min fødsel af Thea.

Et barn fødes

Så jeg kom op at stå og kl. 08.40 startede presseveerne. Jeg har hørt at nogle syntes dette er de værste. Men for mig var de som sendt fra himlen. Endelig var der pause i veerne og her kunne man yde noget. Man kunne arbejde aktivt med, hvor man før skulle slappe så meget af som muligt for at lade kroppen gøre dens arbejde. Stille og roligt fik jeg presset. Da hovedet kom frem havde jeg en forestilling om at resten af kroppen kom i næste ve, hvilket jeg så ville følge med i. Men da der var lidt kraft tilbage i veen pressede jeg lige det sidste - og ud kom Thea. Kl. 09.04 blev Thea født ud i armene på den studerende og sin far. Godt der var to til at tage imod, for de blev ligeså overrasket som jeg så hurtig hun lige pludselig kom (De troede jo jeg var færdig med at presse).

En stolt far der viser sin datter frem, mens jordemødrene klare papir arbejdet i baggrunden



Tiden efter fødslen

Så var Thea født og tilbage var moderkagen og "lapningen". Moderkagen var nemt klaret og en lille rift indvendig var hvad der var sket af skade. Dog ville den studerende gerne sy et enkelt sting - fint nok med mig. Sagen var dog blot at de ikke havde noget smertestillende med da dette ikke var tilladt i amtet. Nå..... det var der jo ingen der havde sagt og i før omtalte bog der stod der at jordemoderen sørgede for dette. Men jeg skulle måske have lugtet luntet tidligere, da der bl.a. også stod i bogen at man kunne få akupunktur ved hjemmefødsler, jordemoderen kunne medbringe ilt og lattergas osv. Men dette havde jeg dog heldigvis fundet ud af at det kunne man ikke i mit amt.

Men jeg blev syet - uden smertestillende. Vi blev enig om at om hun stak mig med en nål med bedøvelse i eller med en nål med tråd i kom ud på et. Dog havde jeg lige glemt at nålen skulle ind i den ene side og ud i den anden, samt at tråden skulle trækkes igennem.


Klokken var nu henad 10 og Michael havde stillet det store morgenbord frem - sjovt nok havde jeg bagt boller fredag aften! Så vi fik alle lidt at spise, jeg strøg ud i haven for at fortælle naboerne at nu var maven væk og istedet lå den dejligste pige inde i vores stue. Det skal siges at de gloede lidt. Men de blev inviteret ind for at se den godt og vel en time gamle Thea.

Alt imens fik den studerende og Michael vejet og målt Thea. Hun fik tisset og vi fik givet hende tøj på. Alt var som det skulle være og klokken 11.30 gik jordemødrene ud i det dejlige sommervejr som Thea havde bragt med sig.


Der blev ringet rundt til de forskellige folk, og min mor og far som bor tæt ved, blev inviteret ned. Dog var min mor på vej på arbejde, men efter en halvtime var weekendvagten afsat. De kom ned og hjalp lidt til her og der, sammentidig med at de nød deres barnebarn. Om aftenen nød vi det danske vejr og fik grillen frem. Selv søndag skinnede solen og vi fik gået en lille tur hen til ishuset.

Således endte den nærved perfekte oplevelse af en fødsel.

Eftertanker

Set i bakspejlet er jeg utrolig glad for det forarbejde vi havde gjort med at skaffe gamle badehåndklæder og voksduge, samt at få lagt dem klar. Samtidig med at "fødepladsen" med madras og sækkestol lå klar på sin plads. Dette gjorde at alt var klar på dagen og at man ikke skulle rende rundt og finde det og få lagt det på plads. Nogle ville måske syntes det var hurtigt vi fik gæster, men også dette er jeg glad for. Når man føder hjemme er der ikke nogle sygeplejerske til at komme med mad osv. Og det at mine forældre var der gjorde at Michael og jeg kunne slappe af og så lidt lade dem være vores sygeplejerske. Alt i alt gav det en dejlig afslappet stemning, hvor vi hjalp til med det vi orkede eller havde lyst til.




Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional