Beretninger - Gid jeg også havde født mit første barn hjemme

Af Elin Mortensen, Kalundborg

Min første fødsel var ambulant på sygehuset, og levede op til alle mine fordomme om sygehus-fødsel; en masse indgreb, jeg var utryg og det blev mere jordmoderens fødsel end det blev min.

Anden gang jeg blev gravid, og første gang jeg var til jordemoder, nævnte hun hjemmefødsel og i samme sætning sagde hun, men det er nok ikke noget for dig, hvortil jeg svarede at det kunne det meget vel være!

Jeg havde læst en lille folder i venteværelset, hvor der stod noget om åbent hus arrangement i Slagelse om hjemmefødsler, jeg spurgte min mand om han ville med, da det på ingen måde forpligtede os til noget som helst. Vi havde en forventning om, at det nok kun var os som kom, måske 2-4 andre, så stor var vores overraskelse, da der faktisk var 12-15 personer, og sådan har det været lige siden første gang jeg var der.

Der var et andet par, som havde født første barn hjemme og nu ventede det andet barn, hende kunne jeg rigtig godt relatere mig selv til, så efter de havde fortalt om deres hjemmefødsel, spurgte jeg hende og jordemødre godt ud, om mine tvivlspørgsmål. Bl.a. hvad med akut kejsersnit, fødsel af store børn... men inden den 1½ time var gået, som det tog, havde jeg besluttet mig for, at hjemmefødsel var det helt rigtige for mig. Min mand var også med på det samme dag, vi havde jo talt om det inden, vi tog til åbent hus, og nu var al tvivl blevet fejet væk.

Heldigvis blev beslutningen om hjemmefødsel taget i god tid, så jeg nåede at lære mine jordemødre at kende i et ½ år før jeg fødte.

Jeg satte mig virkelig op til denne hjemmefødsel, og var meget fokuseret på at det skulle gå, som jeg ønskede det. At JEG kunne klare det, at JEG ville være tryg i mit eget hjem og at det skulle blive en oplevelse.

Som både min mand & jeg er enige om, så blev det den bedste oplevelse vores liv!

Jeg havde jo mindst dobbelt så mange konsultationer med jordemoder denne gang, end hvad jeg havde første gang. Første gang varede hver kons. ca. 20 min., denne gang fik jeg 1½-2 timer hver gang, så vi virkelig fik talt om alt også noget, som direkte havde med graviditet og fødsel at gøre, men som mere drejede sig om mit følelses-liv. Det gjorde, at jordemoderen kom til at kende mig rigtig godt, og vidste hvad mine behov ville være når jeg nåede til fødslen.

Dagen kom, hvor vi endelig skulle have fødselsdag - jeg gik 14 dage over tid! Og her vil jeg gerne tilføje, at der var tale om igangsættelse, men det ville jeg jo allerhelst undgå, så efter en scanning, og skulle have haft kørt en strimmel, kunne jeg i samråd med læge få lov til at gå 19 dage over tid.

Men om morgenen d. 24. nov. kunne jeg godt mærke, at nu var det vist rigtige veer, ikke bare snydeveer og plukveer som der havde været så mange af. Veerne kom uregelmæssigt med 15-30 min. mellemrum, 2-3 veer i timen. Så var glad i godt humør, og tænkte jubii nu skal det være, og jeg skal bare hygge mig herhjemme hele dagen, for at ende dagen med at gå i seng med en lille baby i favnen.

Jeg gjorde min 3-årige søn Nicolai klar, og kørte ham i børnehave, der fortalt jeg at ikke var sikkert jeg hentede ham igen, for jeg havde veer. Derefter kørte jeg ned og handlede, veerne kom ind imellem, men jeg stoppede bare op, tænkte på vejrtrækning til veen var forbi, og fortsatte så. Min mand ringede, og jeg fortalte, at det nok blev idag, men han behøvede ikke komme hjem endnu, for veerne kom bare stille og rolig, og jeg havde det godt, så medmindre der skete mere skulle han bare komme hjem til fyraften. Jeg ørte hjem og tog kontakt til jordemoderen Anne, for nu var jeg helt sikker på, at det var rigtige veer, og ville lige forvarsle hende, at vi nok skulle have en fødsel i dag, der var kl. ca. 11.00.

Anne bad mig ringe tilbage ca. 14.00 medmindre jeg fik behov for det før, det gjorde jeg ikke. Jeg spiste lidt, ringede til min svigerinde og stedmor, og så lagde jeg mig på sofaen og fik sovet ca. 30 min.

Jeg ringede til Anne igen, der kom måske 4-5 veer i timen nu, hun sagde jeg måske skulle sørge for at få et klyx hjem, og så ringe igen 16.00. Egentlig ville jeg have bedt min mand om, at hente det. Men så tænkte jeg, nej jeg ville lige så gerne have tiden til at gå med noget fornuftigt, og så kunne jeg hente Nicolai i børnehaven bagefter. Så jeg kørte på apoteket, og derefter i børnehave - de gloede noget, da jeg stillede op igen, om ikke jeg havde veer i morges? Jo, og det har jeg stadig, jeg står midt i en.

Da jeg kom hjem var der begyndt at komme flere veer 5-15 min. imellem, men jeg havde det fint og det gjorde ikke ondt. Jeg ringede til naboen, for at høre om de kunne tage Nicolai(som aftalt), Anders kom hjem 16.00

Vi begyndte at få pakket Nicolai klar til at blive hentet 17.00, vi blev enige om, at tage en kop kaffe, når Nicolai var ude af døren. Jeg ringede til jm Anne ca. 16.20, hun sagde at nu ville hun og praktikant AnneMette, snart til at køre hjemmefra op til mig ca. 1 times kørsel. Da jeg havde lagt røret tænkte, nej de kommer alt for tidlig, jeg skal jo først føde til midnat, troede jeg :-)

Nicolai kom godt ud af døren, og jeg kunne nu slappe helt af, og så satte veerne ellers lidt kraftigere ind og nu kun 3-5 min. imellem, så vi droppede det med kaffe & kage, og begyndte at finde fødekar, håndklæder, spand etc. frem. Min mand tog opgaven med at få fyldt karret, jeg tog nu mit klyx - åh, svært at holde på, når man også har veer ind imellem, men det lykkedes, derefter gik jeg i bad og tog så min morgenkåbe på, satte mig i sofaen, så tv, tænkte på vejrtrækning under veerne - jeg var klar til at føde!

Min mand tændte op i brændeovnen. 18.00 kom AnneMette som den første, der var godt gang i veerne 3-4 min., men imellem dem havde fin samtale og jeg kunne grine. Anne kom kort efter, vi talte sammen, og hun var slet ikke i tvivl om, at her var veer, som også arbejdede godt. 18.20 undersøgte hun mig, jeg var 4-5 cm åben. YES, jeg havde klaret halvvejen selv, og det gjorde ikke engang ondt endnu! Anne sagde jeg godt kunne gå op i karret, det mente jeg jo ikke der var nogen grund til, når det ikke gjorde ondt, men Anne sagde, at jeg skulle da også nå og være i det, når nu det var der! Jeg ventede...

Imellemtiden, var AnneMette rigtig god til at komme med varme ingefærklude under hver ve. 19.00 gik jeg i karret, her så jeg det meste af nyhederne på TV2, og havde det rigtig godt. Omkring 19.20 bad jeg Anders blive, han havde ellers sørget for at koge noget vand, da det var lige i underkanten med temperaturen i karret, men nu blev han, og ca. 19.30 bad jeg dem slukke for tv. Nu blev det altså virkelig veer, som bed. Indtil 19.45 talte jeg stadig lidt mellem veerne, men derefter krøb jeg nærmest ind i mig selv, og havde kun kortvarig kontakt med Anne en gang imellem.


Jeg var aldrig bange, kun tryg. Imellem veerne sad/lå jeg i karret med mit hoved lænet op af Anders' arm som støtte, mens han nussede mig med den anden hånd, og tørrede håret væk fra panden. Under veerne, holdt jeg fast i karret og lagde mig nærmest helt ned på siden. Jeg lå også meget og vuggede i karret med min krop, som nok gjorde at barnet komme lettere igennem fødselsvejen.

Omkring 20.00 blev det presseveer, 20.06 var hovedet ude og 20.07 blev vores Ida født! Hun scorede 10 med det samme i Apgar, vi var selvfølgelig overvældede af lykke, og havde nu fået endnu et perfekt og smukt barn, og så var det en pige - åh, så har vi en af hver!

Nu stod den aftensmad til alle mand, derefter lidt oprydning, og ca. 3 timer efter fødslen kørte Anne og AnneMette igen, så de var her faktisk længere tid efter fødslen som før. I dagene derefter holdt Anne kontakt til os på tlf. og kom på besøg.

Jeg kunne fortælle og fortælle om alt det gode ved vores hjemmefødsel, men synes allerede beretningen er blevet temmelig lang, så man er velkommen til at spørge ind til mig på debatforummet her på hjemmesiden.

Alt i alt, synes både Anders & jeg det har været den bedste oplevelse i vores liv!



Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional