Beretninger - Så kom Sigrid til verdenen

Af Louise Eltved Krogsgård

Langt ventet var den bettemus, med termin d. 13. aug. og sidste frist for en hjemmefødsel d. 26 føltes det som om alle planer var ved at skride ud, da den ene dag gik efter den anden uden tegn på fødsel. Den 22 synes plukveerne dog at blive lidt kraftigere og omkring midnat til d. 23 startede veerne og med 10 min mellemrum. På det tidspunkt var vi først på vej i seng, men vi fandt hurtigt ud af, at disse veer ikke var til at overse. Kl. 3 lavede vi kaffe og gik i gang med at pakke de ting, der skulle med Valdemar ud til mormor og de sidste ting, som mad og kransekage, som skulle med ud til moster Stine, hvor fødslen skulle finde sted.
Kl. 4 ringede vi og fik vækket den sovende moster og mormor og derefter fik vi Valdemar pakket ned i bilen og kørte af sted. Mormor tog imod Valdemar, han tog det fint, og puttede sig trygt i mormors seng. Derefter kørte vi ud til Stine, som var klar med stearinlys og havde gjort alt klar til den forestående fødsel.
Veerne var regelmæssige, men af svingende styrke, så den Anders puttede sig på sofaen, og fik sig en fortjent lur, mens veerne langsomt tog til. Kl. 8 ringede vi efter en jordemoder, og heldet ville, at det var den jordemoder, som vi havde konsulteret med Valdemar, som netop kl. 8 var mødt i vagt, så det var en stor glæde, da hun trådte ind af døren.
Så var der ellers bare veer, som tog til, og teamworket fungerede bare perfekt. Dog er det jo en velsignelse, at man glemmer, hvor ondt veer gør mellem ens fødsler *gg*. At føde hjemme, var bare det helt rigtige for mig. Vi havde valgt at fødslen skulle være hos Stine, som har plads til det, fordi vi selv bor på anden sal, og det var bare helt perfekt. Min fødsel skred frem og solen skinnede ind ved køkkenbordet, som jeg støttede mig til, hvorfra jeg kunne se skoven bade i smukt lys, som ventende på vores barn og kompenserende for de smerter veerne gav.
Vandet ville ikke gå, så til sidst prikkede jordemoderen hul på det. Det fik de sidste veer til at flytte Sigrid det sidste stykke ned og så kom presseveerne kl. ca. 11.30. De gjorde frygtelig ondt, hvilket viste sig til dels at være fordi Sigrid lå med sin arm foran hovedet. Kl. 12.13 d. 23/8 2005 kom Sigrid til verden i det flotteste solskin, efter en fin fødsel på ca. 12 timer.
Jeg stod op under hele min fødsel, så Sigrid faldt lige ned i armene på sin far, som klippede navlesnoren, og først der så vi, at vi havde fået en pige, og at hun var stor, flot og skøn. Hele 4275g. og 54 cm. viste det sig senere. Storebror vejede kun 2800g. så er noget forskel.
Sigrid kom op på min mave og fandt hurtigt brystet. Jeg var bristet så lidt, at det ikke skulle syes, og fik derfor kun lidt lokalbedøvende. Så fik vi alle frokost, og jordemoderen skrev journal og vejede og målte Sigrid.
Så blev det tid til mormor og storebror kom og så miraklet. Storebror så spændt på lillesøster, men legede derefter og hyggede sig med mormor og moster i haven. Derefter kørte han og mormor ind til byen, og fik en is og så hjem til mormor for at få aftensmad. Herefter vendte de tilbage med onkel Mathias for lige at sige godnat til os, men tog med mormor hjem for at sove der.
Vi sov ved Stine, Sigrid sov og spiste skiftevis natten over, kl. 6 ville hun gerne snakkes med og det var bare så hyggeligt. Har endnu ikke helt nok mælk til denne store sultne pige, men hun tager det nu pænt, og græder ikke, selv om hun tydeligvis ikke er tilfreds. Hun har allerede fået lavet hul på mine bryster, så det gør godt ondt, men håber på mælken kommer i morgen. I dag fik jeg så fødselsdags morgenmad med min datter, sikken en gave dagen før min 29 års fødselsdag. Et år og en datter rigere… dejligt.




Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional