Brugerindlæg - Hjemmefødsel - en fødsel i luksus


Af Karen Pedersen, Jystrup Midtsjælland (mor til to hjemmefødte piger)

Som gravid og kommende fødende møder man mange kvinder, der har erfaringer med at føde. Det er beretninger, der giver anledning til stærke minder og mange af disse er med smerten i erindring. At føde hjemme med en kendt jordemoder giver helt andre forventninger. Derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer med håbet om bevarelse og måske udvikling af "Hjemmefødselsordningen Vestsjælland".

Om at føde hjemme

Jeg har født to børn. Begge er hjemmefødte, men kun den sidste i "HjemmefødselsordningenVestsjælland". At føde hjemme var et naturligt valg allerede fra første graviditet. Jeg kender andre, der har født hjemme og har egentlig altid ment at fødsel og død skal, i det omfang det kan lade sig gøre, og i det omfang at den pågældende er tryg ved det, foregå hjemme. For mig handler det nemlig om tryghed, og om at være den som har kontrollen. Et menneske der er gæst, opfylder gæstens regler. Jeg ønskede, at jeg var den inviterende - ikke at være gæsten! At alle kvinder i Danmark har ret til hjemmefødsel, er nyt for mange. Jeg har mødt bedsteforældre, som oplevede at føde deres ældste børn hjemme, men som blev tvunget til sygehuset mod deres vilje, da yngste barn skulle fødes i 1972. Jeg har oplevet den skepsis, blandet med en kommentar om uforsvarlighed, den praktiserende læge giver udtryk for, når jeg som gravid fremsætter mit ønske om hjemmefødsel. Jeg har mødt dyb undren blandet med nysgerrighed fra min omverden. Men heldigvis har jeg holdt fast i, at det var det rigtige for mig, og nu er jeg så to gode oplevelser rigere!

Om at have manglet en kendt jordemoder

Da jeg fødte første gang var jeg bosat i Roskilde Amt. Derfor var det den vagthavende jordemoder, der ville komme ud til mig, når det blev nødvendigt. Det betød en ekstra vigtighed for mig at have fødselshjælpere, som kendte mig og som vidste, hvad jeg ville. På den måde kunne min mand og jeg koncentrere os om fødslen, og vores hjælpere skulle stå for det praktiske og formidlingen til jordemoderen. Således var vi totalt serviceret undervejs i forløbet med mad, drikke, kolde klude, fotografering, journalskrivning, massage og oprydningen var minimeret til to maskinfulde tøj. Efter fødslen kunne jeg tale med mine hjælpere - anden gang blev jordemoderen også væsentlig. Jeg skrev et brev til min første jordemoder efter fødslen. Jeg havde brug for at gøre fødslen færdig med en tilkendegivelse af en positiv oplevelse. På en måde følte jeg det meget underligt, at hun og jeg aldrig mere ville se hinanden. Hun havde jo deltaget i et af mit livs største stunder.

Om hjemmekonsultationerne

At føde hjemme med "Hjemmefødselsordningen Vestsjælland" er en luksus, som jeg ville unde alle gravide at have som mulighed i deres valg af fødested. Med hjemmefødselsordningen får vi hele pakken nemlig: at kende de jordemødre, der skal deltage i fødslen (alt efter hvem der er på vagt), hjemmekonsultationer, tilbudt fødekar, barselspleje samt jordemødre, som gør en forskel og tydeligt kan lide deres arbejde. Hele familien var helt trygge ved fødslen - selv vores ældste datter på 3 glædede sig til at Anne eller Susanne (vores to jordemødre) skulle ankomme. Vores fødselshjælpere havde også deltaget i en af de mange hjemmekonsultationer, hvilket gjorde dem sikre i deres rolle. Netop de mange hjemmekonsultationer er en af de afgørende kvaliteter for ordningen. Konsultationer, der har den gravide og hendes familie i centrum. Konsultationer, der tager den tid de tager uden en skæven til uret og den næste gravides ankomst om få minutter. Konsultationer, der giver tid til at tale om alt fra forventninger til fødslen over storesøsters gymnastikleg til at udveksle meninger om Povl Kjøllers musikalitet, er beskrivende for vores oplevelse. Vi kendte vores jordemødre og de kendte os. Jeg blev ikke reduceret til "en-i-rækken-af-denne-arbejdsdags-fødende", men følte mig som hel kvinde, med en familie, der også skulle fødselsforberedes! Det betød at vi, da dagen endelig oprandt, ikke skulle tale om "ønskeseddel" eller skulle til at spore os ind på hinanden. Det gav ro og tryghed for os - og jordmødrene. Barselsdagene var et omsorgsfyldt højdepunkt, hvor vi hver dag talte med vores jordemoder, fik besøg og endda taget PKU testen hjemme. Det gav ro til at få en god ammestart, ro til at tale fødslen igennem og ro til at få familieforøgelsen til at blive hverdag. Jeg havde virkelig en følelse af at blive passet på og tænkt på uden at være til besvær. Selv en brystbetændelse blev vel overstået under kyndig vejledning og bekymring. Telefonen var, som i hele graviditeten, åben hele døgnet. Det er da luksus?

Om at blive storesøster - uden jalousi

For vores store datter var konsultationerne et højdepunkt, hvor hun fik lov til at mærke og lytte med. Det gav anledning til megen jordemoderleg, hvor hun skulle mærke på maven og lytte med stetoskop. Vi er af den overbevisning, at netop dette har været en afgørende faktor til, at vi har undgået jalousi. Vi læste en bog "Runas birth", der netop handler om en hjemmefødsel. Den er desværre ikke oversat til dansk (endnu?), men fortæller i et meget roligt billede- og tekstforløb om hvad der sker når mor føder hjemme. På den måde bliver fødslen afmystificeret. I kraft af at moren ikke forlader huset i flere dage, oplever søskende heller ikke et savn. Mor er her stadig for mig - nu også med den søster/ bror jeg har været med til at længes efter! Vi valgte at holde fødslen i vores kælder. Så kunne storesøster være med, indtil jeg havde brug for ro og koncentration, hvorefter Farmor ville passe hende. På den måde ville hun være i huset og ikke føle sig fravalgt, men omvendt ønskede vi ikke, hun skulle være med til selve fødslen. Fødslen forløb således, at hun var med om eftermiddagen med de svage veer, over aftensmaden hvor hun oplevede en mor der lige skulle trække vejret, til hun blev lagt i seng med den viden, at når hun vågnede i morgen, var bror eller søster blevet født. Vi glemmer aldrig det smil og de glade øjne hun kom med, da hun om morgenen kom ind i vores seng og mødte sin søster. Det var kærlighed ved første blik!

Om at blive far

At blive far er en dejlig begivenhed. At se sin elskede føde kan for nogen være en barsk oplevelse. Da jeg blev gravid første gang var min mand først noget tilbageholdende ved tanken om en hjemmefødsel. Hans billede af en fødsel var taget fra "Udvandrerne" og var ikke særligt positivt. Da han ved en konsultation med min jordemoder blev forsikret om, at det ikke var risikabelt at føde hjemme, indvilligede han. Han ville dog være mest tryg, hvis hun ville deltage, men på trods af mine gode argumenter, lod det sig desværre ikke gøre. Han har dog aldrig fortrudt. Begge fødsler har han oplevet som meget udramatiske og hyggelige. Han har nydt den rolige og behagelige stemning, nydt at være herre i eget hus. At han tilmed har kunnet krybe i seng til kone og barn, vågne og nyde synet, har også været af stor betydning. Han har, som jeg, mødt mange undrende mænd. Tænk at vi turde - og hvad med al svineriet? Til det har han blot kunnet besvare at han glædede sig til fødslen - og hvilket svineri?

Om smerten

Når man vælger at føde hjemme, vælger man selvfølgelig også en masse fra. Her fylder smertelindringen meget i de spørgsmål, jeg er blevet stillet. Mange tror, jeg er en super kvinde - nærmest overnaturlig stærk - og fyldes med enten ærefrygt eller lodret skepsis. Jeg vil gerne understrege, at jeg er den første til at gøre opmærksom på, at jeg har slået min tå, skåret mig i fingeren eller på anden vis er kommet til skade. Jeg har i forbindelse med min første fødsel læst "Aktiv fødsel" af Janet Balaskas, og herigennem har jeg mentalt forberedt mig til den forestående begivenhed. Jeg har benyttet visualisering og drømte om fødslen hele tiden. Jeg forestillede mig glæden, og at jeg kunne klare smerten. Når jeg drømte om fødslen, var det kun behageligt og en god stemning var omkring mig. For mig handler smerten om tryghed. Når jeg er tryg, kan jeg klare mere. Jeg har elsket mine veer. Jeg har været i det rum, jeg har været mest tryg i, med mennesker jeg kendte og jeg vidste at smerten var god - den gjorde mig til mor og giver liv - det er da kun positivt!

Jeg arbejder fortsat med den teori om at høje lyde giver smerte - dybe næsten urkvindelige lyde åbner op for musklerne og arbejder med smerten. Derfor bruger jeg mine lyde meget bevidst, og suppleret med den for mig rigtige vejrtrækning er det en god smertelindring. I "Hjemmefødselsordningen Vestsjælland" tilbyder jordemoderen akupunktur som smertelindring. Sammen med et kar med vand var det nok for mig.

Smertelindring eller ej må være den enkelte kvindes valg, men måske var det mere interessant at tænke på, hvorfor en fødende har det behov! Måske fordi hun ikke er tryg?? Jeg mener, at det at føde per automatik forventes at være en smertefuld og ikke en glædelig begivenhed. Det giver et forvrænget billede på hvordan en fødsel også kan opleves. Jo, det gør da ondt, men smerten er vel den mest positive smerte, man kan opleve?

Om "Hjemmefødselsordning Vestsjælland" set fra fødekarret

At føde et barn er en af de største oplevelser i livet. At dele det med mennesker jeg kender og stoler på, er rigtigst for mig. Jeg har haft det fulde ejerskab over fødslen. Jeg bestemte selv, hvad jeg skulle spise, hvornår jeg skulle undersøges og hvem der skulle omgive mig. Jeg har været meget tryg ved at lægge min fødsel i hænderne på Anne og Susanne, og har ikke tvivlet et sekund på, at de traf de rigtige valg for mig. Jeg viste, at skulle jeg overflyttes til en fødegang, ville de følge med og stadig være mine jordmødre. Således blev selv tanken om en overflytning tryg. Jeg stolede på deres kompetence. At være tryg fødende giver en fantastisk oplevelse og måske ligefrem en lettere fødsel? Jeg har nu oplevet to ukomplicerede fødsler og ved ikke om der bliver en tredje gang. Men bliver jeg gravid igen, ved jeg, hvem jeg skal ringe til...

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional