Indlæg - Hjemmefødsel - Det ultramoderne valg! (Maj 2005)

Af Susanne Warming, jordemoder

I Indlægget "Hjemmefødsel - for tarmens skyld", søndag d. 1. Maj-05, blev Prinsesse Mary opfordret til at overveje hjemmefødsel, da børn født hjemme har en sundere tarmflora end børn født på hospital, og at dette kan have stor betydning for barnets fremtidige helbred og velvære.

Som jordemoder i Hjemmefødselsordningen i Vestsjællands Amt, må jeg blot tilføje, at der er mange flere gode grunde til, at Mary såvel som andre gravide bør overveje at føde hjemme. For Hjemmefødsel rummer også et hav af andre fordele.

Hvorfor vælge hjemmefødsel?

De familier, jeg møder, giver bl.a. følgende forklaring på, hvorfor de har valgt hjemmefødsel:

  • Ved at forberede en hjemmefødsel, forberedes man langsomt til selve fødslen.
  • Man befinder sig i kendte og trygge rammer.
  • Man er stærkest og kan bedre give sig hen i fødslen, når man er på hjemmebane.
  • Ved hjemmefødsel er der tid og ro.
  • I eget hjem, kan man skabe det "fødemiljø" man ønsker sig.
  • Mulighed for vandfødsel.
  • Tålmodigheden er som regel større hjemme hos sig selv.
  • Det kan være lettere at acceptere, at fødslen tager den tid, den tager.
  • Som kommende far spiller man en aktiv rolle lige fra starten.
  • Man har jordemoderen "for sig selv" under hele fødslen.
  • Det er jordemoderen, der er gæst i familiens hjem og ikke omvendt.
  • Det er jordemoderen, der tager frem og tilbage til familien (- og ikke omvendt) når det skal vurderes om fødslen er rigtigt i gang.
  • Man får besøg af en jordemoder i hjemmet såvel i graviditeten som efter fødslen.
  • Man kan være sammen mor, far, nyfødt og evt. søskende fra starten af uden adskillelse. Det er med til at styrke familien, og kan mindske søskende-jalousi.
  • I hjemmet findes den ro, som både nybagte forældre og nyfødte børn har så stort behov for.
  • Fra starten af, lærer man som forældre sammen barnet at kende og finder sammen ud af, hvad der er barnets behov.

Hjemmefødselsordningen i Vestsjælland

Vestsjællands Amt er det område i Danmark, hvor der er flest hjemmefødsler (ca. 3,4 % af fødslerne i amtet i 2004). Vestsjællands Amt ser de sundhedsfremmende aspekter, der er ved hjemmefødsler og har prioriteret at have en særlig Hjemmefødselsordning, hvor familierne lærer jordemoderen at kende inden fødslen.
Hjemmefødsel tilrådes raske kvinder, og det er gratis for alle gravide, bosiddende i Vestsjællands Amt at være tilknyttet hjemmefødselsordningen.

95% af de gravide benytter fødekar i forbindelse med fødslen, 66 % af kvinderne føder børnene under vand.

Mange tror fejlagtigt, at hjemmefødende udgør en gruppe særlig "stærke" kvinder. Hvordan det er andre steder i landet, skal jeg ikke udtale mig om, men her i Hjemmefødselsordningen Vestsjælland møder vi et bredt udsnit af befolkningen. Måske netop fordi vi i Hjemmefødselsordningen Vestsjælland har tid og dermed mulighed for at støtte godt op om gravides evt. særlige behov, møder vi en del kvinder med angst for fødslen, og kvinder for hvem det er vigtigt at kende jordemoderen inden fødslen. En stor del af de flergangsfødende, der henvender sig til Hjemmefødselsordningen er kvinder, der tidligere har haft en dårlig fødselsoplevelse og kommer med en formodning om, at såvel kendtheden mellem dem og jordemoderen inden fødslen, som jordemoderens kontinuerlige tilstedeværelse under fødslen og roen i hjemmet, kan hjælpe dem til en bedre fødselsooplevelse denne gang.


Hvad med sikkerheden?

Sundhedsstyrelsen har lige offentliggjort de nyeste tal omhandlende sygehus-fødsler i 2004.
Heraf fremgår det, at der er store forskelle på, hvor mange indgreb, der foretages i forbindelse med fødslerne på de enkelte fødesteder og at der ligeledes er stor forskel på, hvor godt børnene har det lige efter fødslen.
Dette kan tildels forklares med, at nogle fødesteder tildeles risiko-gravide som oftere har brug for indgreb, men travlhed, procedurer og vaner kan muligvis også spille ind på disse forskelle.

De fleste danskere tror, det er farligt og uforsvarligt at føde hjemme. Ind- og udenlandske undersøgelser viser dog, at raske kvinder med en normal graviditet trygt kan planlægge en hjemmefødsel, idet sikkerheden for såvel mor som barn er lige stor, hvad enten fødslen finder sted i hjemmet eller på hospital.
Som det fremgår af tallene i nedenstående tabel, så går det også godt med hjemmefødslerne i Vestsjælland.

Sammenlignet med hospitalsfødende, har de hjemmefødende flere naturligt forløbende fødsler samtidig med at de hjemmefødte børns helbredstilstand er god. Behovet for vestimulation er langt mindre i hjemmet. Ligeledes er behovet for kejsersnit, sugekop og klip lille.

De få situationer, hvor der ved hjemmefødslerne er benyttet vestimulation, foretaget kejsersnit eller lagt sugekop, er jordemoderen taget med familien ind på hospitalet for at afslutte fødslen dér. Det er foregået stille og roligt uden dramatik, idet jordemoderen vælger at flytte fødslen til hospital ved mindste mistanke om behov for dette. Således overflyttes ind imellem fødende til sygehus, uden at dette fører til indgreb. I Hjemmefødselsordningen i Vestsjælland (år 1994-2003) startede 525 kvinder deres fødsel som planlagt hjemmefødsel. Ca. 14% af kvinderne blev overflyttet til sygehus under fødslen. I det følgende er kigget nærmere på, hvordan det er gået de 525 hjemmefødende, sammenlignet med de kvinder, der har planlagt hospitalsfødsel i DK 2004. (Desværre er hjemmefødselsgruppen ikke opgjort i hhv. første- og flergangsfødende, men vi kan oplyse at de førstegangsfødende udgjorde 15 % af de hjemmefødende).

Alle tal fra Sundhedsstyrelsens opgørelse 2004, er på kvinder der kun har ét barn i maven, barnet ligger i hovedstilling og fødslen er startet spontant til termin. Se evt (http://www.sst.dk/publ/tidsskrifter/nyetal/pdf/2005/08_05.pdf)
Det er det mest sammenlignelige man kan finde i Danmark, selv om det ikke kan sammenlignes 100% med gruppen fra Hjemmefødselsordningen.

Fødselsforløb Spontant startende fødsler til termin Hjemmefødsler Vestsjælland 1994-2003 Spontant startende fødsler til termin Sygehusfødsler DK 2004
Fødte "Naturligt", dvs nogle af kvinderne har fået vestimulation 94,30% 58,90% 88.90%
Fødte "Helt Naturligt", dvs. her har kvinderne ikke fået vestimulation 88,40% 14,80% 75,80%
Andel af de fødende, der modtog medicinsk vestimulation 5,90% 44,10% 13,10%
Andel af børn, der fik under 7 point i apgar 5 min efter fødslen 0% 0,70% 0,30%
Andel af fødende, der fik lavet kejsersnit under fødslen 2,90% 12,20% 4,10%
Andel af fødende, der fik sugekop i forbindelse med fødslen 2,90% 16,90% 2,80%
Andel af fødende, der fik klip i mellemkødet i forb. m. fødslen 1,50% 15,10% 3,70%
  Første- og flergangsfødende samlet 1xFødende Flergangs-fødende


Forklaring til tabellen:

Hvis man sammenligner gruppen af første- og flergangsfødende på Hospital, ses det tydeligt, at det er blandt de førstegangsfødende, at der oftere bliver foretaget indgreb i form af vestimulation, sugekop, klip og kejsersnit.
Hvis man skal kunne vurdere sikkerheden ved hjemmefødslerne, kan man så evt. nøjes med at sammenligne de hjemmefødende med de flergangsfødende på hospital. Til trods for at der i Hjemmefødselsgruppen er medtaget ca 15 % førstegangsfødende, så har de hjemmefødende flere naturlige fødsler, mindre vestimulation, færre kejsersnit og samme antal sugekop-forløsninger, sammenlignet med de flergangsfødende på hospital.

"Naturlige fødsler" og "Vestimulation":
Sundhedsstyrelsen har bl.a. optalt andelen af "naturlige fødsler". Hermed mener Sundhedsstyrelsen fødsler, der starter af sig selv og hvor der ikke har været indgreb som f.x sugekop eller kejsersnit. Dog definerer Sundhedsstyrelsen fødslen som "naturlig", selv om der er benyttet medicinsk vestimulation.

Som det fremgår af tabellen, benyttes vestimulation langt hyppigere til førstegangsfødende end til flergangsfødende. I Hjemmefødselsordningen i Vestsjælland er gennemsnittet for første-og flergangsfødendes brug af vestimulation trods dette under det halve af landsgennemsnittet for de flergangsfødende tilknyttet hospital. Således fødte 94,3% af kvinderne i Hjemmefødselsordningen "naturligt" og kun 5,9 % af de hjemmefødende modtog medicinsk vestimulation

For de hospitalsfødende, der startede fødslen spontant, fødte 58,90% af de danske førstegangsfødende og 88,90% af de flergangsfødende kvinder "naturligt" i 2004.
Hertil skal dog tilføjes, at 44,1% af de førstegangsfødende og 13,1% af de flergangsfødende på hospitalet har modtaget medicinsk vestimulation. Så man kan diskutere, hvor "naturlige" disse fødsler er.

"Helt naturlig fødsel":
Hvis man ser på andelen af fødsler helt uden indgreb - altså også uden vestimulerende medicin, så udgør andelen af "helt naturlige fødsler" hhv. 88,4 % af de hjemmefødende mod 14,8% af de førstegangsfødende og 75,8% af de flergangsfødende på hospitalerne i DK.

"Lav Apgarscore":
Når et barn fødes, noterer jordemoderen barnets helbredstilstand 1 og 5 minutter efter fødslen.
Helbredstilstanden beskrives vha. et pointsystem, der kaldes apgar. Det er normalt at barnet får apgar 10 efter 5 minutter. "Lav Apgarscore" er af Sundhedsstyrelsen defineret som under 7 point, 5 minutter efter fødslen.
Ved sygehusfødslerne udgør andelen af lav apgarscore for hhv første- og flergangsfødende 0,7% og 0,3% af børnene.

I familierne, der startede fødslen i hjemmet er der ikke født børn med lav apgarscore.

"Kejsersnit under fødslen /Akut kejsersnit":
Akut kejsersnit er en definition på et kejsersnit, der foretages i forbindelse med en fødsel. Altså et kejsersnit, der ikke er planlagt i graviditeten. De kejsersnit, der er foretaget med hjemmefødende, er forløbet stille og roligt. Jordemoderen har overflyttet den fødende til sygehuset i god tid.
Akut kejsersnit er i gennemsnit foretaget på hhv 12,2% af de førstegangsfødende og 4,10% af de flergangsfødende der planlagde hospitalsfødsel og 2,9% af de hjemmefødende (samlet for første- og flergangsfødende).

"Sugekop"
Sugekop lægges af en læge, hvis presseperioden bliver lang og/eller barnet får påvirket hjerterytme.

Brugen af sugekop varierer gevaldigt på landsplan. Højeste andel findes på Bornholm, hvor ikke mindre end 31% af de førstegangsfødende slutter fødslen med anlæggelse af sugekop. Gennemsnittet på landsplan udgør dog 16,9% af de førstegangsfødende og 2,8% af de flergangsfødende på hospital. I Hjemmefødselsordningen var det fra 1994-2003 i gennemsnit 2,9% af fødslerne, der sluttede af med sugekop (samlet for første- og flergangsfødende).

"Klip"
For en del år tilbage troede sundhedspersonale, at man kunne forebygge beskadigelse af endetarmsmusklen ved at klippe alle kvinder i mellemkødet lige før fødslen. Det viste sig imidlertid ikke at holde stik. Klip i mellemkødet benyttes ligesom sugekoppen til at afslutte fødslen hurtigere.
Brugen af klip varierer også meget på landsplan. Således var det ikke mindre end 28,8% af de førstegangsfødende i Frederecia, der fik lagt klip i mellemkødet i forbindelse med deres fødsel i 2004. I gennemsnit på landsplan benyttes klip dog kun ved 15,1% af de førstegangsfødende og 3,7% af de flergangsfødende på hospitalet.
I Hjemmefødselsordningen fra 1994-2003 fik 1,5% af kvinderne klip. (samlet for første- og flergangsfødende).

Afsluttende bemærkninger:
Selv om tallene fra hospitalsfødslerne ikke umiddelbart kan sammenlignes med tallene fra hjemmefødslerne, så er der i hvert fald ikke noget, der tyder på, at det er farligt at føde hjemme.
I en tid med øget individualisering og kritisk tilgang til sundhedsvæsenets ydelser øges antallet af hjemmefødsler. Disse familier betragter hjemmefødsel som det ultramoderne valg. Den enkelte gravide og hendes partner vælger maksimal indflydelse og medansvar i forbindelse med den store begivenhed, det er at sætte et barn i verden.

Når man skal føde, er det vigtigt at befinde sig i nogle omgivelser, der gør én tryg.
Det forholder sig nemlig således, at veerne føles mere smertefulde,
og at fødslen tager længere tid, hvis den fødende er utryg.
Tryghed kan skabes på mange måder, og det der er trygt for den ene
er ikke nødvendigvis trygt for den anden.
Det er derfor en god ide at bruge graviditeten til at finde ud af, hvad der er mest trygt for dig, der skal føde - på hospital eller hjemme?.

Nærmere information om hjemmefødsel:
Måske ovennævnte tal hjælper folk til bedre at forstå, hvorfor Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn valgte hjemmefødsel, da de fik deres datter (Leah Isadora Behn) d. 8. April i år.

Hvis De Prinsesse Mary eller andre gravide, skulle have lyst til at vide mere om hjemmefødsel, så læs

"Bogen om hjemmefødsel" Udgivet 2003, Lindhardt og Ringhof.

Eller søg på internettet under:
www.hjemmefoedsler.dk
www.hjemmefoedsel.net
www.homebirth.org.uk


Susanne Warming
Jordemoder i Hjemmefødselsordningen (Vest)sjælland

















Måske disse tal hjælper folk til bedre at forstå, hvorfor Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn valgte hjemmefødsel, da de fik deres datter (Leah Isadora Behn) d. 8. April i år.

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional