Indlæg - Tanker fra en hjemmefødselsjordemoder! (November 2006)

Af Susanne Warming, jordemoder
(Fra http://www.fogf.dk/Artkls/0605-01.html)

Hvorfor vælge hjemmefødsel?

Som jordemoderelev var jeg i 1995 med jordemoder Hanne Lunøe og hendes kollega ude til en del hjemmefødsler. Jeg tog orlov fra mit studie, fordi jeg gerne ville opleve, hvordan det var at arbejde i Hjemmefødselsordningen i Vestsjælland. Her havde jeg hørt, at der skulle være kontinuitet i arbejdet som jordemoder. Netop kontinuiteten savnede jeg forfærdelig meget, når jeg var i praktik på sygehusene. Det var en fantastisk oplevelse for mig at deltage i jordemoderarbejdet i Hjemmefødselsordningen. Fantastisk at kende de familier, hvor jeg skulle have fornøjelsen af at deltage i det intense øjeblik, det er, når et barn kommer til verden. Og fantastisk at møde familierne også efter fødslen og snakke hele fødselsforløbet igennem og opleve udviklingen i familien efter fødslen.

Fødsel med hjemmebanefordel

Jeg så omgående de store fordele ved, at det er familierne, der er på hjemmebane, og at familierne har jordemoderen for sig selv under hele fødslen. Ja, kvinderne fødte jo uproblematisk hjemme i ro og mag, omgivet af de mennesker og de ting, der bedst kunne give dem tryghed. Jeg lærte en masse om, hvor vigtigt det er, at kvinden oplever tryghed, ro og tid, når hun skal føde. At det simpelthen er afgørende elementer i forhold til, hvordan en fødsel skrider frem og ikke mindst har betydning for, hvordan fødslen opleves af kvinden og hendes mand/familie. Jeg lærte også, hvor gode vepauser er; at der gerne er en mening med det, hvis veerne i perioder skulle blive færre, kortere eller mindre kraftige. Måske har kvinden brug for at omstille sig psykisk til at blive mor. Veerne ebber derfor ofte lidt ud inden presseperioden, men kommer tilbage igen, når kvinden har haft tid og ro til at omstille sig. Svagere veer/lange vepauser kan også være hensigtsmæssige med henblik på at give barnet plads til at dreje sig ned igennem bækkenet.
At jordemoder og familie i Hjemmefødselsordningen oven i købet kendte hinanden fra graviditeten, så jeg som endnu et plus for begge parter. Der blev ikke brugt energi på at se hinanden an, og jordemoderen kendte familiens ønsker til fødslen og vidste, hvor kvinden følte sig stærk, og hvad hun evt. frygtede i forbindelse med fødslen. Fødsel med hjemmebanefordel indebærer desuden, at manden meget nemmere kommer på banen som aktiv deltager til fødslen - til gavn for både ham selv, kvinden og deres fælles oplevelse af fødslen. Fødslen er jo ikke blot kvindens. Det er jo mødet med deres fælles barn!

Sikkerhed ved hjemmefødsler

Jeg fik hurtigt et meget positivt indtryk af det at føde hjemme, og jeg var ikke i tvivl om, at sådan ville jeg gerne selv arbejde engang. Som afsluttende opgave på jordemoderskolen skrev jeg derfor om Hjemmefødsler, herunder om sikkerheden ved hjemmefødsler. For sikkerheden var vigtig for mig at have i højsædet. Hvad idé er der ved en planlagt, rolig hjemmefødsel, hvis sikkerheden for mor og barn ikke er i orden? På daværende tidspunkt havde en dansk statistiker ved navn Ole Olsen lavet et nærmere studie omkring sikkerheden ved hjemmefødsler contra sygehusfødsler, og her viste det sig samstemmende, at der ved sammenlignelige grupper var mindst lige så stor sikkerhed ved at planlægge hjemmefødsel som sygehusfødsel for raske gravide. Samtidig viste der sig at være mindre behov for indgreb i form af f.eks. medicinsk ve-stimulation, klip i mellemkødet, sugekop og kejsersnit, når fødslen som udgangspunkt var planlagt til at foregå derhjemme. Det samme viser statistikken over fødslerne i Hjemmefødselsordning Vestsjælland og nylige udenlandske undersøgelser (http://bmj.com/cgi/content/ full/330/7505/1416).
At være jordemoder i en Hjemmefødselsordning
I julen 2003 fik jeg en herlig opringning fra jordemoder Hanne Lunøe. Der var nu så mange hjemmefødsler i Vestsjælland, at der var brug for en tredje jordemoder, og det måtte gerne være mig! Juhuu! Endelig fik jeg muligheden for det, jeg altid gerne havde villet. Jeg måtte straks kontakte min daværende chef på Slagelse Fødeafdeling og høre om muligheden for at få orlov fra min stilling på Sygehuset. Min ansøgning blev positivt imødekommet, og jeg trappede i løbet af ½ års tid helt ud af min stilling på sygehuset og har siden arbejdet på fuld tid i Hjemmefødselsordningen. Og hvor er jeg dog bare glad for, at jeg tog springet! Selv om jeg altid har været vældig glad for at arbejde på Slagelse Fødeafdeling, så mærker jeg nu, at jeg hér i Hjemmefødselsordningen har en helt anden mulighed for at gøre jordemoderarbejdet, som jeg (og mine kolleger) synes, det bør gøres.
En del kolleger undrer sig over, at vi jordemødre i Hjemmefødselsordningen vil stå så meget til rådighed for de fødende, som vi gør, for at der kan være kendthed mellem jordemoder og familie til fødslen. Jeg tror, de, der tænker sådan, ikke har prøvet det. Det er et spørgsmål om vane at have sin mobiltelefon på sig altid. Der er så utrolig mange fordele ved at arbejde på den her måde, så den arbejdsglæde, man opnår, gerne betales med det mere rådighedsvagt. Som jordemoder i Hjemmefødselsordningen vælger jeg selv, hvordan min arbejdsdag skal være. Om jeg ønsker at arbejde enkelte dage fra tidlig morgen til sen aften eller hellere vil arbejde en smule hver dag i løbet af ugen. Jeg har således mulighed for at passe det ind i min familie og mit privatliv i øvrigt. Jeg bestemmer desuden selv, hvor lang frokostpause jeg vil indlægge i programmet, om jeg lige skal hvile ved en smuk sø eller tage en dukkert ved én af de dejlige strande i Vestsjælland. Mit arbejdsmiljø bliver aldrig kedeligt, men er foranderligt hver dag, da jeg kommer i mange forskellige hjem og kører gennem det smukke danske landskab. Jeg har mindre nat - og weekendarbejde, end da jeg var sygehusansat. Jeg har stor indflydelse på min arbejdsplads og bl.a. mulighed for 3 ugers sommerferie. Og så er det altså bare rigtig dejligt at kende familierne allerede inden fødslen!

Tilbuddet til familierne

Lige så vel som jeg, som jordemoder i Hjemmefødselsordningen, har stor indflydelse på min arbejdstilrettelæggelse, så er det familierne, der selv sætter rammerne for deres barns fødsel.
I Hjemmefødselsordningen mener vi, at tid er en vigtig faktor såvel i forbindelse med graviditet som fødsel og barsel. Vi giver os derfor god tid til det hele. Alle familier lærer 2 jordemødre at kende, og én af disse to jordemødre kommer så til fødslen. Alle konsultationer foregår i familiernes egne hjem og varer typisk 1 time pr. gang. Familierne tilbydes besøg efter behov, gerne 7-10 besøg på en hel graviditet. Vi har således god tid til at tale sammen om såvel emner, der berører graviditet, fødsel og barsel, samt om det at være en familie. Herudover har familierne mulighed for at møde os jordemødre samt udveksle erfaringer og tanker med andre hjemmefødende til vores månedlige Åbent hus i Slagelse og snart også i Ringsted.

Til fødslen kommer en jordemoder, de kender, ud i hjemmet, når familien har behov for det. Hun bliver et par timer efter fødslen, til hun har sikret, at blødning, amning m.m. er i orden. Ca. 70 % af kvinderne føder børnene i vand.

Efter fødslen kommer vi gerne på 1-3 barselsbesøg og tilbyder desuden familien daglig telefonisk kontakt den første uge efter fødslen. I hjemmet tager vi PKU hælprøven på barnet, og vi har tid til at vejlede familien i forhold til amning, det lille barn m.m. Vi får snakket om den store dag og vendt fødslen i detaljer, så ikke familierne bagefter står tilbage med ubesvarede spørgsmål. Fra Hjemmefødselsordning Vestsjælland til Hjemmefødselsordning Sjælland I løbet af det kommende efterår bliver vi i alt 6 jordemødre i Hjemmefødselsordningen. Dette simpelthen fordi flere ønsker at føde hjemme i Vestsjællands amt. Roskilde - og Storstrøms Amt (i henhold til tre-amts-aftale) har nu også givet grønt lys for, at befolkningen dér kan føde hjemme med os. Vi må derfor sikre at være jordemødre nok til at varetage denne opgave, så vi kan bevare samme kvalitet i arbejdet. I 2006 har foreløbig 120 gravide meldt sig med ønske om hjemmefødsel, og da tilbuddet i naboamterne er nyt, formoder vi, at en del flere melder sig den kommende tid.

Hvem føder hjemme?

Mange tror, at det kun er særligt ressourcestærke kvinder, der vælger at føde hjemme. Det stemmer ikke overens med vores erfaring. Det er et bredt udsnit af befolkningen, der tilmelder sig vores ordning.
Da vi i hjemmefødselsordningen giver os tid til at støtte godt op om de gravide, møder vi en del kvinder, der tidligere har haft et kompliceret fødselsforløb eller føler, at deres behov ikke blev "hørt". Vi føder med unge gravide, med kvinder med fødselsangst, med højt uddannede kvinder og kvinder uden uddannelse. Blandt andet kan det være en fordel at planlægge hjemmefødsel, hvis den gravide tidligere har født meget hurtigt og derfor ved kommende fødsel risikerer ikke at kunne nå frem til en fødeafdeling. Mere end hver 4. af vores hjemmefødende var i 2005 førstegangsfødende.

I en tid med øget individualisering og kritisk tilgang til sundhedsvæsenets ydelser øges antallet af hjemmefødsler. Disse familier betragter hjemmefødsel som det ultramoderne valg. Den enkelte gravide og hendes partner vælger maksimal indflydelse og medansvar i forbindelse med den store begivenhed, det er at sætte et barn i verden.

Kvinden er en kæmpe ressource

En fødsel er en kæmpe udfordring, hvor kvinden mest af alt har brug for at føle sig stærk. For det er hendes krop, denne unikke skabning, der kan hjælpe barnet til verden. Jo mere kvinden støtter op om denne proces ved at slappe af, bevæge sig hensigtsmæssigt samt ved at ilte sig selv og barnet, des nemmere går fødslen. Mange kvinder kan bedst give sig hen i veerne, når de befinder sig i kendte omgivelser omgivet af mennesker, der giver dem tryghed. Når manden er på hjemmebane, bliver det for mange nemmere at støtte kvinden i denne intense proces.
Når man føder hjemme, bliver jordemoderen tvunget til at tænke kreativt, så kvindens ressourcer støttes optimalt, for her skal der en overflyttelse til for f.eks. at få medicinsk vestimulation. Således bliver behovet herfor mindre.

Tryghed ved fødslen

Når man skal føde, er det vigtigt at befinde sig i nogle omgivelser, der gør én tryg. Det forholder sig nemlig således, at veerne føles mere smertefulde, og at fødslen tager længere tid, hvis den fødende er utryg. Tryghed kan skabes på mange måder, og det, der er trygt for den ene, er ikke nødvendigvis trygt for den anden. Det er derfor en god ide at bruge graviditeten til at finde ud af, hvad der er mest trygt for dig, der skal føde - på hospital eller hjemme?
Læs evt. mere på www.hjemmefoedsler.dk

Jordemoderen virkede helt rolig. Hun snuppede en bog i reolen, som hun manglede at få læst - og så dukkede hun ellers frem, da der blev brug for hende. Senere fortalte hun, at det var hendes første hjemmefødsel. Dét kunne man godt nok ikke mærke på hende. (Thomas, far til 4 børn, den sidste hjemmefødt)

Jeg var ikke bange for hjemmefødsel, men for at der skulle ske noget med min kæreste eller barnet. Jeg ville gerne have lidt tørre tal på risikoen, og samtaler og statistik gjorde mig tryg. (Bent, far til 4 hjemmefødte børn)


Denne artikel har været bragt i blad nr 5 august 2006 (red. Forældre og Fødsel).

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional