Artikler - Hjemmefødsel: For tarmens skyld

Set i 1. maj 2005

Amerikanske forskere har fundet ud af at vores tarmflora er langt mere sammensat end hidtil antaget. Tarmen er et stort og kompliceret økosystem med enorm indflydelse på vores helbred og velvære.

Af Rasmus Kragh Jakobsen

Tarmudskrabninger. Faecesprøver. Slimlag... Er du her endnu?
Ok, så tør du måske høre lidt om klodens tættest befolkede økosystem - tarmfloraen. Amerikanske forskere har netop vist, at vores tarmflora er befolket af langt flere forskellige bakterier end hidtil antaget. Og læser du til ende kan du få at vide, hvorfor prinsesse Mary straks bør overveje hjemmefødsel frem for en dristig tur til Riget.
I forvejen findes der et chokerende stort antal bakterier i tarmen - op mod 10 gange så mange som der er celler i hele kroppen af hver enkelt af os. I tørre tal: Op til 500.000.000.000.000 bakterier. Dertil har Paul Eckburg og kolleger ved Stanford University nu fundet, at ikke blot er diversiteten af bakterier større end man troede, men "det meste af den er ny," som de skriver i Science. I alt har forskerne fundet 395 forskellige bakteriearter, hvoraf 244 (ca. 60 pct.) er helt nye bakterier videnskaben ikke har set før.
Ingen tvivl om at tarmen for mange er et lykkeligt overset område, som man nødigt stifter alt for nært bekendtskab med. Men rent biologisk er vores indre fordøjelsessystem et fantastisk tankevækkende sted, der i virkeligheden slet ikke sidder indeni os men på vores overflade. Ligesom alle andre dyr er vi fra mund til numse dybest set et fordøjelseshul med krop udenom. En doughnut med tænder og mås. En cylinder. En fugtig grotte på hvis sider en negligeret bakterieverden har taget bolig.
Dertil kommer, at forskere de seneste år har samlet mere og mere vidnesbyrd, der peger i én og samme retning - tarmens økosystem spiller en stor rolle for vores allesammens velbefindende og helbred. Allergi, immunforsvar, optagelse og udveksling af næringsstoffer, overvægt og muligvis visse cancerformer for bare at nævne et par områder.


Fedme og flora
I gamle dage troede man bakterierne bare var passive passagerer, men i dag ser det ud til at bakterierne konstant kommunikerer og udveksler informationer med tarmcellerne. Meget forskning tyder på, at vi lever i et intimt afhængighedsforhold, hvor alle parter nyder gavn af hinanden. For eksempel viste forskere fra Washington sidste år, at forsøgsmus, der lever sterilt fra fødslen (var født ved kejsersnit) optager 40 pct. mindre næring fra maden end mus med en normal tarmflora og havde meget mindre kropsfedt. Men efter forskerne podede de sterile mus med tarmflora fra de normale mus ændrede tilstanden sig til normal. Et resultat der tyder på, at tarmfloraen kan være afgørende for om en person er tilbøjelig til at blive fed. At man siger nogen har 'et højt stofskifte og kan spise hvad som helst' bunder måske i at de har en knap så effektiv tarmflora som en person der tager på 'bare hun kigger på et stykke chokolade'. Under alle omstændigheder viser museforsøget, at bakterierne ikke som man måske kunne tro bare nasser på vores mad, men tværtimod hjælper med at nedbryde sukkerstoffer, optage fedt og endda signalerer til tarmen så den danner nye blodkar. Forholdet ser ud til at være lidt ligesom hos koen, der ikke kan fordøje græs uden bakterierne i dens fjerde mave. Bakterierne får et trygt sted at bo og hjælper os med at overleve i et komplekst symbiotisk forhold med rigtig mange forskellige deltagere.
Men det er langt fra det eneste resultat.


Bakteriebehandling
På Rigshospitalets Klinisk Mikrobiologiske Afdeling fortæller overlæge Michael Tvede, at man kan behandle nogle mælkeallergikere med bakterier.
"Mælkeallergikere kan ikke nedbryde sukkerstoffet laktose, der findes i mælken og får diarrhé," siger Michael Tvede.
"Man kan behandle dem med bakterier, som producerer et enzym kaldet laktase, der kan nedbryde laktosen."
Det kan tyde på, at alle vi andre der ikke lider af mælkeallergi simpelthen er heldige at have en god bakterieflora, som kan ordne laktosen for os. Sammen med læger fra Hvidovre Hospital har de også prøvet at behandle børn med hudallergi og set at børnene tilsyneladende har mindre allergi efter de har fået mælkesyrebakterier.
Michael Tvedes egen gruppe offentliggjorde i 1990'erne en bakteriebehandling mod antibiotika-forårsaget diarrhé. Antibiotika er at sammenligne med en miljøkatastrofe for tarmen - et meteornedslag der udrydder mange af de gode bakterier og giver plads for nye og dårlige bakterier, der kan fæstne sig og producere giftstoffer, som giver diarrhé. Det kan plage patienter i op til to år, men Tvede viste i Lancet, at man i mange tilfælde kan behandle ved at pode patientens tarm med en blanding af 10 almindelige tarmbakterier.
Der er endda indikationer på at tarmfloraen kan forebygge så alvorlige sygdomme som cancer. Fra forsøg med rotter har man vist, at bakteriekulturer kan have en forebyggende effekt mod forskellige typer cancer i tarmen.
"Det ser ud til at virke i rotter, men om det er det samme i mennesker kan vi ikke sige noget om," siger Tvede.
"Problemet med mennesker er at man i givet fald skulle strække forsøgene over 15 år eller mere for at se en effekt."
Også for en mavesygdom kaldet Crohms syge, hvor patienten lider af mavesmerter, feber, opkastninger, diarrhé, vægttab og nogle gange blødninger har man set, at tarmkulturen spiller en rolle.
I Århus har man lavet forsøg med mælkesyrebakterier i tarm-epithel fra mennesker og vist at tarmfloraen kan aktivere immunsystemet. Det ser ud til, at patienter med Crohms syge har et ændret immunsystem, der ikke reagerer normalt på tarmfloraens signaler.
"Jeg tror, det er en genetisk brist hos den enkelte patient, som gør at bakterierne ikke virker som de skal. Men det har vi ikke bevist endnu," siger Tvede.
Tilbage i USA er den megen ny viden netop baggrunden for kortlægningen.
"Tarmfloraen er kritisk for den menneskelige fysiologi og et bredt spektrum af sygdomme. Det første skridt for at forstå dette økosystem er at finde ud af hvad der findes og hvordan samfundet varierer over tid og rum," siger Paul Eckburg.
"Men vi er lige begyndt og vores resultater er kun toppen af isbjerget."


Flora fra fødslen
Ud over den overraskende store andel af nye bakterier understreger de amerikanske forskeres resultater en gammel viden om at der er meget stor individuel forskel på tarmfloraen.
"Jeg tror vores tarmkultur bliver primet kort efter fødslen og hvilken en du får er helt afhængig af hvor du er," siger Michael Tvede.
"Det gamle slogan om at du er hvad du spiser, har jeg altid synes passede meget godt med at du får en bakterieflora afhængigt af hvad du spiser."
De nyfødtes tarmflora dannes allerede under fødslen fra moderens skede og senere fra brysternes hudflora, fra omgivelserne og maden. Der er bakterie overalt, men ikke alle er lige gode og Tvede fortæller, at danske forsøg har vist, at børn født hjemme har en helt anden og måske sundere tarmflora end børn født på hospitalet, hvor antibiotika-resistente stammer kommer ind i børnene.
"Den flora du får bliver ret afgørende for din videre karriere," siger han, men tilføjer at hjemmefødsler kun er at foretrække bakteriemæssigt - ikke hvis der sker komplikationer under fødslen.
Fakta:
Tarmbakterier er afgørende for:
  • optag og udveksling af næringsstoffer
  • produktion af livsvigtige vitaminer
  • modning af tarmvæv
  • vedligeholdelse af tarmen
  • beskytter mod skade
  • stimulerer dannelsen af blodkar i tarmvæggen
  • regulerer værtens fedtoptag
  • inducerer immunforsvaret
Tarmen
  • Længde: 6-7 meter lang
  • Overflade areal: Større end en fodboldbane
  • Beboere: 500 millioner millioner bakterier
Der er endnu mange spørgsmål, men de seneste år er det blevet mere og mere klart, hvor stor en rolle tarmens oversete økosystem har for en lang række aspekter af vores liv og helbred. Nogle forskere taler endda om tarmfloraen som et ekstra organ, mens andre som nobelprisvinderen Joshua Lederberg siger, at vi er så tæt forbunde med bakterierne, at man ikke kan forstå menneskets nyligt sekventerede arvemasse før vi har sekventeret tarmbakteriernes gener - ca. 100 gange så mange som vi selv bærer. Mælkeindustriens giganter som Arla og Danone er meget interesserede i at finde gode bakteriekulturer og måske kommer der en dag i fremtiden, hvor vi fra fødslen kan få en optimal bakteriecocktail så vi alle lever længe og sygdomsfrit a la reklamernes kaukasere.
"Drømmen er selvfølgelig, at finde ud af hvad en god tarmflora er: Hvor du trives, tager på, har to faste afføringer og ikke har ondt i maven," siger Michael Tvede.
"Ligeså snart man blev født skulle man i virkeligheden putte de gode bakterier på sutten, så man fik den rigtige tarmflora fra start."


Tarmfloraen udvikles hos børn:
I fostertilstanden er tarmen normalt fri for bakterier, men allerede underfødslen for barnet de første bakterier fra moderens vaginalflora. Der er bakterier overalt og barnets tarmflora udbygges fra omgivelserne f.eks. moderens hudflora ved amning og senere fra fast føde. Danske forsøg har vist, at der stor forskel på tarmfloraen hos børn der fødes hjemme og børn der fødes på hospital, hvor de hjemmefødte meget hurtigt får mælkesyrebakterier og normale coli-bakterier og ingen af den diahrré-fremkaldende Clostridium defficile. De hospitalsfødte havde alle C. defficile indenfor et år.

Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Dagbladet Politiken A/S www.pol.dk

Sponsor 1    Sponsor 2

Valid XHTML 1.0 Transitional