Tips fra jordemoderen

For at gøre det hele så nemt som muligt for alle parter, er det vigtigt at du og din partner har forberedt jer godt på hjemmefødslen.

Hjælp til jordemoderen

Jordemoderen vil have brug for en stol eller skammel at sidde på. Derudover skal han/hun bruge flader (borde, skamler), hvor hun kan lægge sine redskaber. Det er ligeledes vigtigt, at jordemoderen har adgang til godt lys (lamper og lygter).

Hvem skal deltage?

Det er vigtigt at have tænkt igennem, hvem som skal være tilstede i hjemmet under fødslen. Hvis du/I i forvejen har børn, skal I overveje om de skal været hjemme under fødslen, eller om de kan blive hentet af familie eller venner. Hvis I ønsker nogle af jeres nære skal kunne deltage, kan I med fordel aftale dette på forhånd, så I er sikre på, at I nemt kan kontakte dem, når det er tid.

Det er også væsentligt at overveje, om I er ok med, at en jordemoderstuderende evt. vil deltage sammen med hjemmefødselsjordemoderen.

Seng og rekvisitter

Sørg for at sengen eller lejet, hvor fødslen skal foregå er stabilt og behageligt. Madressen kan evt. dækkes af med plastik under sengetøjet. Sørg for store puder eller sækkestole, som man kan ligge op ad.

Derudover er det godt at have:

  • Vaskefade og/eller store plastikskåle
  • Store og almindelige affaldsposer
  • 10 gamle, rene håndklæder
  • 10 stofvaskeklude i frotte
  • Tøj til mor og barn efter fødsel
  • Store bind
  • Nyvaskede stofbleer
  • Babybleer og en dyne
  • I tilfælde af overflytning til hospitalet, er det godt at have en pakket taske
  • Mad og drikke, til alle som er til stede under og efter fødslen

I denne pjece fra Herlev Hospital, kan I læse flere tips og råd til, hvordan man forbereder sin hjemmefødsel.